H.C. Andersens Boulevard 38

Sagsnr. 125191

1553 København V

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

3.324 m²

747 m²

E

Kontantpris

Købspris pr. m²

Afkast

Årlig lejeindtægt

Årlig lejeindtægt pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

110.000.000 kr.

33.093 kr.

3,42 %

4.856.932 kr.

1.461 kr.

1.095.734 kr.

330 kr.

Hent prospekt

Attraktiv og historisk investeringsejendom med flere værdipotentialer

H.C. Andersens Boulevard 38 er en kontorejendom på i alt 3.181 kvadratmeter, som også indeholder fire boligenheder.
Derudover findes også en kælder og loftrum på 6. etage, som i dag benyttes til arkivrum.

H.C. Andersens Boulevard 38 er opført i 1904 i nederlandsk renæssancestil. Facaden er opført i røde mursten på nær stueetagen, som er bygget i grå sandsten. Ejendommens facade er ydermere præget af to hængetårn, det ene med tilhørende spir og det andet med udløb, hvilket giver ejendommen et beundringsværdigt og herskabeligt udtryk. Bygningen omfatter ifølge BBR et samlet erhvervsareal på 2.540 kvadratmeter samt et boligareal på 641 kvadratmeter.

Ejendommen er placeret centralt i København på en af hovedstadens trafikale hovedpulsårer, nær Langebro.
Med en placering blot 650 meter fra Københavns Hovedbanegård gør transport let tilgængelig, og fra juli 2019 vil metrostrækningen Cityringen åbne med en station på Hovedbanegården, hvilket vil gøre transportmulighederne både bredere og endnu lettere for ejendommens beboere og ansatte.

Attraktive værdipotentialer
H.C. Andersens Boulevard 38 har flere anvendelsesmuligheder og da Sælger ønsker at fraflytte forventes ejendommen at have en tomgang på knap 75% af arealerne. Dette giver køber flere muligheder, herunder genudlejning af de ledige kontorer eller konvertering af kontorarealerne til boligenheder. Ejendommen har en karakter og placering som desuden giver mulighed for anvendelse som kontordomicil, hotel eller noget helt tredje.

Ved konvertering af ejendommens kontorarealer til boliglejemål kan der undgås en høj liggetid, som der lige nu opleves på kontorarealer af denne størrelse. Desuden kan en højere gennemsnitlig leje realiseres. Konverteringsmuligheden kan også benyttes som en risikoafdækning, hvis ejendommen overtages med henblik på at benytte den som kontordomicil.

Med status som erhvervsejendom er de to nuværende boliglejemål omfattet af lejeloven, hvilket skaber plads til stigninger i boliglejen. Dette potentiale kan maksimeres med baggrund i renovering. Ydermere har loftrummet på 6. etage et potentiale i at blive konverteret til bolig.

Læs mere om mulighederne på HCA38.dk klik her for at se linket

Historisk ejendom
Ejendommen der er opført i 1904 og var allerede dengang en prominent overklasse-ejendom. H.C. Andersens Boulevard 38 var hjemstavn for flere musiktalenter, der med tiden opnåede høj kunstnerisk status i dansk historie. Som eksempel kan nævnes den toneangivende komponist, Charles Theodor Martin Kjerulf, som var hovedanmelder hos Politikken og kendt for at lægge musik til Holger Drachmanns viser. Eller musikforfatteren, Salomon Frederik Levysohn, der ledte forestillinger fra dirigentpodiet på Det Kongelige Teater. For ikke at nævne de mange velhavende enkefolk, der også boede på adressen og levede af deres private formue med tjenestepiger ansat.

I 1911 lejede opfinderen Valdemar Poulsen sig ind i stueetagen, som blev benyttet som laboratorium. Her blev båndoptageren opfundet, men hans helt store opfindelse var buesenderen, som skabte grundlaget for udbredelsen af trådløs kommunikation.

I 1955, da H.C Andersen rundede 150 år, valgte man at omdøbe den lange boulevard, der dengang hed Vestre Boulevard, men sidenhen har eksisteret under gadenavnet H.C. Andersens Boulevard.

Læs mere

Anders Bengtsson

abs@nordicals.dk

+4533646532

Vester Farimagsgade 7, 1606 København

+4533646500

1606@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Vil du kontaktes?

Lignende ejendomme

Til top