Skarpt fokus på data og analyse skal gøre Nordicals til den foretrukne ejendomsrådgiver

Nordicals er begyndelsen på en ny epoke i virksomhedens historie. Nye strategier, udvidede processer og stærkere forretningsgange skal tilgodese et ønske om at skabe maksimal værdi for kunderne, som fortsat kan se frem til såvel lokale som globale kundefordele. 

Skarpt fokus på data og analyse skal gøre Nordicals til den foretrukne ejendomsrådgiver

Den 28. januar 2019 overgik Nybolig Erhverv København A/S officielt til at være Nordicals, efter Nybolig Erhverv i 2017 blev solgt af Nykredit Mægler. Forretningen er trådt endegyldigt ud af Nybolig Erhverv-konceptet og indleder en ny tid, med et skarpt fokus på at udbygge kernekompetencer og styrke værdigrundlaget. Jacob Lund er administrerende direktør for kædens største forretning, Nordicals i København, og ifølge ham tager vi fat i en ny tid, der bl.a. markerer, at Nordicals er mere end blot et nyt navn.

Vi styrker vores kerneområder
»Vi har fået nyt navn, men vi er også i fuld gang med at lægge en ny strategi, der har fokus på at styrke vores eksisterende kerneområder og skabe et endnu stærkere landsdækkende samarbejde mellem de forskellige Nordicals forretninger i Danmark.Vores mål er at gøre Nordicals til den foretrukne ejendomsrådgiver med speciale inden for rådgivning og salg af erhvervsejendomme, « siger han.

Navnet Nordicals er en sammentrækning af flere ord, der beskriver kæden: ’Nordic’, ’Analytical’ og ’Glocal’

Nordicals har sine rødder i et nordisk højtudviklet marked med analytisk indsigt, massiv lokal tilstedeværelse og global rækkevidde, hvilket gør os i stand til at rådgive alle vores kunder professionelt og systematisk,« siger Jacob Lund. Den internationale dimension i rådgivningsarbejdet er i løbet af de sidste ti år tiltaget i styrke og spiller en stadig større rolle, da der er kommet langt flere udenlandske investorer på det danske ejendomsmarked. »Cirka halvdelen af de transaktioner vi gennemfører, involverer udenlandske investorer. Interessen er primært i København, men også på landsplan har udenlandske investorer opkøbt ejendomme i større danske byer,« siger han.

Samarbejde mellem forretningerne
Tættere samarbejde mellem Nordicals forretninger rundt om i landet er en prioritet, der skal være med til at styrke kædens service og rådgivning. »Vi er både i stand til at servicere lokale kunder, der har ejendomme i København, og kunder, som har ejendomme øvrige steder i landet. Har kunden flere forskellige ejendomme i landet håndterer vi alle ejendommene fra én enkelt afdeling. Det gør vi for at trække på forretningernes viden og kompetencer og for at lette processen for kunden. Hos Nordicals udnytter vi vores fulde potentiale ved at forene vores store og dybdegående indsigt i de lokale markeder i Danmark med vores nationale og internationale rækkevidde,«siger Jacob Lund.

Fremtidssikring og oprustning af medarbejdere
Nordicals følger markedsudviklingen på tæt hånd, og ifølge Jacob Lund er der igangsat en række initiativer for at sikre, at Nordicals er forrest i feltet og altid kan servicere kunderne optimalt. »For at kunne levere den bedste service til alle vores kunder er vi altid opdateret om markedet og den generelle udvikling i verden. Vi rådgiver på en stor international markedsplatform, og derfor har vi et fortsat øget fokus på at effektivisere vores ydelser gennem digitalisering, der med tiden har fået en vigtig rolle i ejendomsbranchen og den finansielle sektor som helhed. Vi skal kunne levere professionel og dybdegående rådgivning, og det kræver at vi altid har adgang til den nyeste viden om markedet,« siger han.

Nordicals datagrundlag bygger på systematisk indsamling af data - både fra det offentlige rum og fra eksisterende kunder, og ifølge Jacob Lund er det nødvendigt at effektivisere måden, hvorpå man indhenter og benytter data for at kunne klare sig på fremtidens ejendomsmarked. For at kunne leve op til disse målsætninger har Nordicals ansat en række nye medarbejdere i service- og analyseafdelingerne. Nordicals vil fremadrettet bruge yderligere ressourcer på at styrke vores tætte salgs- og datasamarbejde med Savills, der er et af verdens største rådgiverhuse. »Savills er en stor spiller, der er med til at give os international rækkevidde, så vi kan levere det, der skal til, så vi er opdateret i forhold til viden og tendenser på det internationale marked,« siger han. De internationale investorer vil i fremtiden få en endnu større rolle på det danske ejendomsmarked, og her er Savills en yderst attraktiv samarbejdspartner, der på flere parametre er med til at udbygge vores styrkeposition.

Kort om os
Nordicals løfter markedet for erhvervs- og investeringsejendomme i Danmark. Vi er ejendomsrådgivere med internationalt netværk, et professionelt landsdækkende overblik og en unik lokal forankring med indgående markedskendskab. Med 22 forretninger fordelt i hele Danmark og en Capital Marketsafdeling i København skaber vi resultater i et marked med stærk økonomisk vækst.

Til top