Efterspørgslen på puljer af ejendomme, selskabshandler og større investeringer er steget markant i Sønderjylland, i takt med at flere investorer har meldt sig på banen.
Af Nordicals
D. 05.03.20
Flere ejendomsinvestorer har fået øjnene op for Sønderjylland, hvor priserne på ejendomme er lavere end i de større jyske byer og afkastet solidt.
Den øgede interesse fra nye investorer betyder, at interessen for puljekøb er øget, fordi investorerne vil have større investeringer end blot en enkelt, mindre ejendom. Det fortæller indehaverne af Nordicals Sønderjylland, René Damkjær og Hans Peter Poulsen.
”Vi oplever interesse fra investorer, som ikke normalt investerer i Sønderjylland, men i stedet har investeret i Aarhus og andre dele af Jylland. Når de ikke har en geografisk tilknytning til Sønderjylland, er de mere interesserede i puljekøb. Det handler jo også om, at man ikke vil køre til Sønderjylland for at slå græsset for hver uge, hvis man bare har fem lejligheder. For køber er der synergi i at drifte flere ejendomme i samme geografiske område, og det er blandt andet med til, at sælger kan opnå en lidt bedre pris for ejendommene end ved enkeltstående salg,” siger Hans Peter Poulsen.
Fortsat opadgående priser
Ud over den stigende interesse for puljekøb i Sønderjylland, oplever Nordicals Sønderjylland også, at flere investorer er interesserede i selskabshandler, hvor man som investor køber et selskab, som ejer en større ejendomsportefølje.
Ifølge René Damkjær er årsagerne bag den stigende interesse inden for selskabshandler langt hen ad vejen de samme som ved puljekøb, men der er dog markante forskelle på de to.
”Der er nogle klare fordele ved selskabshandler, hvor køber kan overtage noget udskudt skat fra sælger, og det kan være med til at finansiere investeringen. Det gør det attraktivt både for køber og sælger at overdrage selskabet fremfor ejendommene. I selskabshandler bruges ikke købsaftaler, men en SPA (share purchase agreement) som handelsdokument, og som erhvervsmægler rådgiver vi sælger i forhold til de vilkår og tekniske aspekter i SPA og den afsluttende closing,” siger René Damkjær.
Udviklingen i det sønderjyske erhvervsejendomsmarked betyder ifølge Hans Peter Poulsen også, at ejere af ejendomme m.m. med fordel kan trimme deres porteføljer, fordi den øgede efterspørgsel er med til at give nogle højere priser.
”For 3 år siden havde vi ikke meget interesse fra den gruppe af investorer, som vi nu ser, der begynder at investere i Sønderjylland. Derfor er en tid med højkonjunktur og gang i tingene et godt tidspunkt, hvis man har gået med tanker om at sælge noget fra. Så oplever vi, at nogle gør deres portefølje mere homogen. Så hvis de har noget, som ikke passer ind, så sælger de fra, fordi der er flere købere i markedet nu og dermed bedre pris,” siger Hans Peter Poulsen.
Seneste artikler
Nordicals skal sælge Fleggaard koncernens sønderjyske gastroperle
Efter mere end 30 års ejerskab sætter Fleggaard familien nu Hotel og Restaurant Fakkelgaarden i Sønderjylland til salg. Nordicals er sat på opgaven til at finde den nye ejer.
Nordicals i Sydjylland: En priskorrektion mere er uundgåelig
Tag med på rundtur til Nordicals’ forretninger i det sydjyske, hvor lokale partnere i Trekantområdet, Esbjerg og Sønderjylland fortæller, hvad de især holder øje med i det nuværende ejendomsinvesteringsmarked – og hvad deres forventninger er til 2024.
Genanvendelse skal på skinner
Peter Bruun, Chef for ESG i ATP Ejendomme, fortæller blandt andet om, hvorfor genanvendelse af flere byggematerialer er afgørende for den bæredygtige omstilling.
Nordicals i Østjylland: Et rentefald på blot 1 procentpoint vil gøre underværker
Forskellige markedssituationer og -tendenser præger aktuelt ejendomsinvesteringsmarkederne i Aarhus, Horsens og Randers. Læs dugfrisk temperaturmåling, hvor Nordicals’ forretninger i Østjylland fortæller, hvad de særligt holder øje med i det nuværende marked. Og hvad deres forventninger er til 2024.
Nordjyske erhvervsmæglere: Udlejningsmarkedet er stabilt
Nordicals Aalborg og Nordicals Vendsyssel oplever et generelt velfungerende marked for erhvervsudlejning med lav tomgang og god aktivitet. Også med hensyn til den fremtidige udvikling og aktivitet i 2024 er begge erhvervsmæglere optimistiske.
Til top