Et offentligt udbud på Smedetoften 6 i Frederikssund har netop indbragt tæt ved det dobbelte af mindsteprisen. Dette overrasker ikke Nordicals erhvervsmæglere, som har håndteret udbuddet.
Af Nordicals
D. 31.01.20
På det seneste har en kommunal, højloftet lagerejendom været et varmt emne blandt investorer og virksomheder i det nordsjællandske. Ejendommen blev udbudt til en mindstepris på 6,8 millioner kroner, og hammerslaget endte på et tocifret millionbeløb. Køber er en lokal investor, som i forvejen har ejendomme i området.
”Det overrasker mig faktisk ikke, at udbuddet har været så eftertragtet. Der er tale om en stor, højloftet og meget regulær ejendom, som ligger fint i forhold til indfaldsvejene,” fortæller Simone Holm, der har været ansvarlig mægler på sagen.
I starten af november blev også Fioma-grunden solgt i et offentligt udbud, og også her endte salgsprisen med langt at overstige forventningerne. Her opfører køber 160 lejligheder inden længe. Simone Holm fra Nordicals, der også var ansvarlig for udbuddet af Fioma-grunden, opsummerer de to handler:
”Vi kan mærke, at der er en interesse for Frederikssund. Både fra investorer, der ser muligheder i ambitiøse boligbyggerier, og et erhvervsliv, som kalder på gode kvadratmeter. Interessen er endda så stor, at salgspriserne ender langt højere end forventet, og det understreger bare tendensen.”
Efterspørgslen på gode ejendomme i Frederikssund er som nævnt støt stigende. Derfor oplever Nordicals, at det, modsat tidligere, nu giver god mening at sætte mindstepriser på offentlige udbud.
”Før i tiden kunne det være svært at finde købere til offentlige udbud – næsten uanset ejendommens type. Den tendens har nu ændret sig i en sådan grad, at vi sætter mindstepriser i udbuddene. Dels for at undgå skambud, og dels for tydeligt at melde ud, hvilket potentiale vi ser i ejendommene,” uddyber Simone Holm.
Seneste artikler
Nye momsregler kan koste projektudviklere dyrt
Hvis et projekt med planlagt salg af boliger bliver ændret til udlejning, kan nye regler fra juli blive dyre for projektudviklere.
Den fratrukne moms skal nemlig fremover tilbagebetales på én gang og ikke længere over ti år – og selve momsbeløbet bliver større.
Derfor bør projektudviklere både granske aktuelle projekter og helst undgå at ændre fremtidige projekter, anbefaler PwC og Nordicals.
PFA vil investere mere i kontorer trods corona
PFA Ejendomme ejer kontorer for 30 milliarder og er på udkig efter endnu flere. Kontorer kan sikre et stabilt afkast, og direktør Michael Bruhn tror især på flerbrugerejendomme. Han tvivler på, at corona-udløst hjemmearbejde vil bremse efterspørgslen på kvadratmeter.
Nordicals Sjælland sælger berømt Matador-bygning
Ejendommen er solgt til en sjællandsk ejendomsudvikler, som i forvejen ejer investeringsejendomme i Næstved, Slagelse og Ringsted.
Nordicals København og Nordic Properties i markant salg af to store erhvervsejendomme i det gamle Sydhavn
Nordicals København har kort før jul formidlet salget af to erhvervsejendomme på Bådehavnsgade i Københavns Sydhavn, hvor der i de kommende år skal udvikles boliger. Sælger er Nordic Properties og køber er en investorgruppe med Squaremeter som asset manager.
Nordicals sælger Køge-ejendomme for 200 millioner
Fem nyopførte boligblokke med i alt 63 lejligheder i Køge fik nye ejere ved årsskiftet. Handlen var formidlet af Nordicals, som kan registrere stor investorinteresse for sjællandske boligejendomme.
Til top