Bang & Olufsen Odense flytter i Danske Banks tidligere lokaler på Flakhaven i Odense

1.048 kvm udlejet i historisk ejendom i Odense gågade: eksklusivt brand får unik placering i unik ejendom.

Den 1. juni 2021 overtager BANG & OLUFSEN det store lejemål i stuetagen i Flakhaven 1, og ejerne af forretningen har spændende planer med det nye sted. Foruden at etablere en butik med B&O’s flotte, eksklusive produkter vil der ligeledes blive drevet café fra de gamle banklokaler.

 

 

Bang & Olufsen Odense flytter i Danske Banks tidligere lokaler på Flakhaven i Odense

Af Camilla Violanda

D. 22.03.21

Den historiske ejendom fra 1873 er kendt i bybilledet i Odense – både fordi ejendommen er beliggende over for Odense Rådhus, men også fordi ejendommen i mange år husede Danske Bank. 1. oktober 2018 købte den lokale ejendomsinvestor Karsten Bill Rasmussen ejendommen af en udenlandsk ejendomsfond, og tiden efter købet er gået med at istandsætte ejendommen med stor respekt for den oprindelige renæssance-prægede paladsstil.

Ifølge Nordicals Odense har flere potentielle lejere haft øje for ejendommen, men det blev B&O, der skulle blive den første lejer i stueetagen i ejendommen.

Vi har set meget frem til at kunne fortælle denne fantastiske nyhed. Da vi satte vores ’udlejet skilte på, var der flere lokale folk, der var henne for at høre, hvem der havde lejet sig ind. Man bliver jo rigtig glad, når folk er så interesseret i, hvad der sker i byen. Siden vi overtog udlejningen af lokalerne, har der været interesse fra flere virksomheder, og vi har også haft forskellige lejekontrakter ude. At det er B&O samt deres cafékoncept, der åbner, giver fantastisk mening. Placeringen og det kunde-flow, der er på Flakhaven, er helt unikt, og vi er sikre på, at konceptet bliver en succes”, udtaler indehaver Morten Rasmussen, Nordicals Odense.

B&O’s koncept findes i dag i Silkeborg, hvor de flotte lokaler både pryder øjet, men lokalernes funktionalitet og helhedskoncept gør det til en oplevelse, at komme på besøg. Lokalerne i Odense vil ligeledes bestå at et flot showroom med B&O’s gamle og nye klassikere samt et cafékoncept, hvor det vil være muligt at sidde i flotte omgivelser og nyde kaffe og mad.

Bjarne Døi der i dag står i spidsen for B&O Odense, skriver i dag på LinkedIn, at det er tiden at give stafetten videre, og det bliver den 16 år yngre Heino Østergaard, der i 15 år har drevet Bang & Olufsen butikken i Silkeborg, der overtager ejerskabet.

I min verden er fornyelse og nytænkning væsentlige elementer i enhver form for udvikling, derfor synes jeg, det er en god idé at skifte adresse, når et nyt kapitel af Bang & Olufsen Odenses historie skal skrives. Men jeg er samtidig glad for, at man vælger at holde fast i det eksisterende personale. Både for at sikre et højt fagligt niveau og for at holde fast i en kultur, der har bevist sin holdbarhed. Ikke mindst i forhold til vores fantastisk trofaste kunder giver det endog rigtigt god mening”, udtaler Bjarne Døi.

Siden 1993 har Bjarne Døi sammen med hustruen Hanne stået i spidsen for Bang & Olufsen Odense. Et foretagende, der har udviklet sig fra at være en af mange lokale radio- og tv-forretninger til at blive en virksomhed, som forsyner en voksende og dybt loyal kundeskare med Danmarks mest anerkendte stilikon inden for lyd og tv – Bang & Olufsen. Ikke alene i Odense men også på resten af Fyn og i alle øvrige dele af Danmark. Desuden har Bang & Olufsen Odense en væsentlig handel med danskere bosat i udlandet.

Torben Nielsen, som har drevet Bang & Olufsen Nyborg i 23 år, skal stå for den daglige drift af Bang og Olufsen Odense i de nye lokaler i Flakhaven.

Skal du/I have Bang og Olufsen som nabo, er der stadig ledige lejemål i ejendommen. Kontakt indehaver Morten Rasmussen for yderligere information herom på tlf.: 2343 1877. 

Til top