Fuldt udlejet investeringsejendom solgt

Meget markant ejendom i Odense C er netop solgt off-market til en sjællandsk investor. Investeringsejendommen på Kochsgade 120 er på i alt 2.439 kvadratmeter fordelt på 5 lejemål og er beliggende i boligområde.

Fuldt udlejet investeringsejendom solgt

Af Camilla Violanda

D. 24.01.19

Indehaver og erhvervsmægler Morten Rasmussen har bistået COOP i off-market transaktionen, som er foregået meget diskret og uden nogen former for annoncering.

”Køberen blev identificeret tidligt i salgsprocessen og en ejendom som denne er der stor efterspørgsel på. Ejendommen er i dag fuldt udlejet, har stor facade ud til trafikeret vej og Fakta, som er hovedlejer i ejendommen, har 15 års uopsigelighed”.

Ejendommen fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand og har i alt 72 parkeringspladser og en god synlig beliggenhed. Ud over Faktas lejekontrakt med 15 års uopsigelighed er der blandt andet et OK tankanlæg med 18 års uopsigelighed. Især disse faktorer har haft afgørende betydning for salget.

Hos Nordicals, Odense - det tidligere Nybolig Erhverv Odense - oplever vi stor efterspørgsel på investeringsejendomme i Odense i alle størrelser – i 2017 slog vi alle salgsrekorder på salg af investeringsejendomme. Igen i år slår vi også rekord med en stigning på hele 14% i salget af investeringsejendomme. Dette bevidner, at vi stadig operer i et sundt investeringsmarked, hvilket også stemmer overens med vores store kartotek af ventende købere til denne type ejendomme.

Til top