Nordicals Silkeborg søger en dygtig sagsbehandler

Nordicals Silkeborg søger en sagsbehandler til at hjælpe vores mæglere med de vigtige før- og eftersalgsopgaver. Vi er områdets største erhvervsmæglerforretning - og vi har travlt!

Vi er ambitiøse og professionelle, og vi sætter stor pris på en imødekommende og uformel tone. Vi søger dig, som gerne møder ind med et smil.

Kvalifikationer:

  • Du har en ambition om og en positiv indstilling til at arbejde med fast ejendom
  • Du skal være god til at have flere bolde i luften
  • Du kan arbejde selvstændigt - og med til tider skarpe deadlines
  • Du udviser høj grad af datadisciplin

Arbejdsopgaver:

  • Oprettelse af sager
  • Indhente relevante dokumenter ved salg og udlejning
  • Kontakt med sælgere og udlejere vedr. den praktiske håndtering
  • Udarbejdelse af salgs- og lejeopstillinger
  • Udfærdigelse af købsaftaler og lejekontrakter

Vi tilbyder:

  • En attraktiv lønpakke med løn efter kvalifikationer
  • En ambitiøs arbejdsplads med let til latter og højt til loftet
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Mulighed for både at arbejde fuldtid og deltid

 

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du kan spejle dig selv i ovenstående. Har du spørgsmål om os eller arbejdet, er du mere end velkommen til at kontakte indehaver Michael Odderskjer Jensen på tlf. 30661165 eller mij@nordicals.dk.

 

Søg stillingen på mij@nordicals.dk. Vi ønsker tiltrædelse, når rette kandidat er fundet, så vi holder samtaler løbende.

Til top