Nordicals - Aarhus

Research Analyst til Nordicals' Data & Research afdeling

 

Vil du være med til at styrke beslutningsgrundlaget for nogle af Danmarks største ejendomstransaktioner? Hos Nordicals søger vi en Research Analyst, der brænder for data, analyse og indsigt – og som vil være en del af vores interne analysecenter, Data & Research, med kontor i Aarhus Sydhavn.

Om Nordicals

Nordicals er Danmarks største erhvervsmæglerkæde med 24 forretninger i hele landet og 170 eksperter inden for alle grene af det kommercielle ejendomsmarked. Vi rådgiver med et 360° perspektiv på markedet – fra lokale tendenser til globale megatrends – og hjælper vores kunder med at træffe beslutninger om salg, udlejning og investering.

Data & Research understøtter alle 24 forretninger med markedsanalyser, prognoser og datadrevne indsigter, der skaber værdi for vores kunder. Vi udvikler samtidig Nordicals’ egen database og arbejder med at omsætte komplekse data til viden, der gør en forskel.

 

Din rolle

Som Research Analyst bliver du en central del af et team på 6 specialister, der arbejder med et 360° perspektiv på ejendomsmarkedet. Du vil blandt andet:

  • Udarbejde markedsanalyser og rapporter til interne og eksterne interessenter.
  • Bearbejde og validere data fra forskellige kilder – og omsætte dem til operationelle modeller.
  • Bidrage til udvikling af Nordicals’ database og analyseværktøjer.
  • Understøtte produktionen af markedsrapporter, prospekter, pitches og præsentationer.
  • Drive samarbejder med eksterne datapartnere.
  • Samarbejde tæt med kolleger på tværs af organisationen for at sikre datadrevne beslutninger.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller dataanalyse – fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller lignende. Du har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte data til klare indsigter. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med Excel og gerne kendskab til programmeringssprog som Python, R eller SQL.
  • Behersker skriftlig dansk på professionelt niveau.
  • Er struktureret, detaljeorienteret og trives med at arbejde med komplekse problemstillinger.
  • Har flair for at formidle analyser på en forståelig måde – både skriftligt og mundtligt.
  • Er nysgerrig på ejendomsmarkedet og motiveret for at lære dets mekanismer.

Relevant erhvervserfaring fra ejendomsbranchen, den finansielle sektor eller en kapitalforvalter er en klar fordel.

 

Vi tilbyder

Hos Nordicals får du en fuldtidsstilling i et professionelt og inspirerende miljø, hvor vi arbejder med høj faglighed og stor dedikation. Du bliver en del af et team, der har fokus på udvikling, vidensdeling og kvalitet – og hvor vi værdsætter nærvær og samarbejde.

Vi tilbyder:

  • Et moderne kontor på 12. etage i Aarhus Sydhavn.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring.
  • Frokost ordning og sociale arrangementer.

 

Er du klar til at tage næste skridt?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Thomas Helbo, Head of Data & Research, på the@nordicals.dk. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Helbo på the@nordicals.dk eller 2135 3312.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Til top