Boligøkonom maner til ro: hold igen med hjælpepakker og lad forbruget dæmpe sig

De høje rente- og inflationsstigninger har skabt usikkerhed i den finansielle verden og dermed også i ejendomsbranchen. Men de sidste mange års meget lave inflation har ikke stået mål med den vækst, vi har oplevet. Derfor kan den voldsomme stigning vi ser i øjeblikket ses som en form for tilbagebetaling for lang tid med så lav en inflation, hvorfor boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Realkredit maner til ro. Så længe vi dæmper vores forbrug og holder igen med økonomiske hjælpepakker, skal der nok komme mere balance i tingene.

Priserne stiger på stort set alt – lige fra brændstof og dagligvarer til byggematerialer. Den nærliggende tanke er at sørge for, at danskerne får flere penge mellem hænderne, så der ikke er nogen, der må lide nød. Akkurat som man så det under coronanedlukningerne, hvor økonomiske hjælpepakker af forskellig karakter blev udstedt. Men selvom det er sympatisk at hjælpe dem, der bliver pressede på deres rådighedsbeløb, så er det, ifølge boligøkonom og afdelingsdirektør for boligøkonomi ved Jyske Realkredit, Mikkel Høegh, at gøre danskerne en bjørnetjeneste, hvis staten bliver ved med at stimulere forbruget.

”Helt grundlæggende stiger inflationen, fordi der er en langt højere efterspørgsel end udbud. Det er derfor vigtigt, at staten ikke kaster mere kul på kedlerne nu, men at man lader forbruget dæmpe sig naturligt, så udbud og efterspørgsel kommer i balance,” fortæller Mikkel Høegh.

Udover en ond spiral, der blot vil få inflationen til at stige yderligere, giver de mange hjælpepakker også den almene dansker en falsk tryghed, hvor man vænner sig til, at hårde tider er noget, staten hjælper en ud af.

”De mange mia. kroner i hjælpepakker er stort set selvfinansierende på grund af moms og skatter. Det bidrager til økonomisk uansvarlighed, da det dermed bliver lettere at sætte seddelpresserne i gang og stimulere forbruget yderligere. Man kan nærmest kalde det moralsk hasard. Der er på grund af hjælpepakkerne skabt en forventning om, at der kommer nogen og hjælper en ud. Jeg tror det vil være sundt, at danskerne lærer, at det kan være nødvendigt at holde lidt igen, for at komme bedst igennem på lang sigt” siger Mikkel Høegh.

De samme toner lyder fra Erik Andresen, der er administrerende direktør hos Nordicals A/S:

”Bekymringen over den stigende inflation behøver ikke nødvendigvis være stor, hvis vi formår at begrænse forbruget, fremfor at hæve lønningerne. Det kan selvfølgelig gøre ondt på den korte bane, men på længere sigt vil det give en større balance, hvis et moderat forbrug er med til at holde inflationen nede, fremfor en reallønsstigning.”

Den inflationsløse vækst – findes den?

Ligesom vi nu oplever en historisk stigende inflation, har det danske samfund de sidste cirka 10 år haft en historisk lav inflation. Samtidig med den lave inflation, har det danske samfund også igennem flere år oplevet stor vækst. Ifølge Mikkel Høegh kan man derfor også se de høje inflationsstigninger som en form for tilbagebetaling snarere end, at vi de sidste år har haft inflationsløs vækst.

”Det er vigtigt at huske, at de seneste års ”priskrig” har holdt priserne unaturligt langt nede. Inflationen på 1,5-2% har ikke stemt overens med den vækst, vi har oplevet. Stigningen i inflationen virker derfor voldsom nu, men en stor del af den kan også ses som, at vi betaler tilbage for de seneste års manglende stigninger. Den inflationsløse vækst var der ikke, inflationen kom bare forsinket,” fortæller boligøkonomen.

Vi må vænne os til økonomiske udsving, indtil vi kan lagre vedvarende energi

Én ting er de stigninger, som corona og de dertilhørende hjælpepakker har affødt. Oven i hatten er der nu også en krig på europæisk jord, hvor aggressoren som bekendt sidder på mange af de energiforsyningslinjer, mange europæiske lande er afhængige af. Dette har skabt et stort fokus på at blive selvforsynende med grøn, vedvarende energi og uafhængige af russisk gas og olie. Men teknologien er endnu ikke til optimalt at kunne lagre de mere vejrafhængige, grønne energiformer, som eksempelvis sol- og vindenergi.

”I øjeblikket er vi også i den særlige situation, at vi – vesten – lægger en bremse på det udbud, der egentlig er, ved indførelsen af skrappe, men bestemt nødvendige sanktioner overfor Rusland. Indtil vi har udviklet teknologien, der kan lagre grøn energi, må vi vænne os til, at der vil komme økonomiske udsving,” siger Mikkel Høegh.

Hvad med ejendomsmarkedet?

Som med resten af samfundet, vil rente- og inflationsstigninger også påvirke ejendomsmarkedet. Hos Nordicals oplever man dog, at investorerne stadig ser ejendomme som et sikkert aktiv at placere kapital i.

”Vores forventninger til andet halvår af 2022 er naturligvis præget af, at der er mange faktorer, der påvirker markedet. Investorerne skal vænne sig til, at forskellen mellem lånerenten og afkastet er indsnævret – det giver pt. et afventende marked. Interessen og efterspørgslen er dog fortsat stor – både fra danske og udenlandske investorer – og derfor forventer vi også at aktiviteten på ejendomsmarkedet bliver fornuftig i andet halvår,” fortæller Nordicals A/S’ administrerende direktør Erik Andresen.