Konference om det fynske ejendomsmarked med Nordicals, Nykredit og PWC

Den 23. november inviterede Nykredit, PWC og Nordicals til konference om verdensøkonomiens påvirkning på ejendomsmarkedet.

Konference om det fynske ejendomsmarked med Nordicals, Nykredit og PWC

Den 23. november afholdt Nykredit i samarbejde med PWC og Nordicals konference om verdensøkonomiens påvirkning på ejendomsmarkedet på Fyn. Konferencen foregik på Munkebjerg Business Park og tiltrak over 120 besøgende. Dagen bød på oplæg fra Nykredits chefstrateg, Klaus Dalsgaard Hansen, statsautoriseret revisor hos PWC, Kristian Rath, og partner og indehaver hos Nordicals, Morten Nielsen.

Klaus Dalsgaard Hansen fra Nykredit gav et indblik i verdensøkonomien og de store bølgeskvulp, vi har været vidne til det seneste år. Fokus var bl.a. på inflation, renter og recession, og på hvad forskellige scenarier vil betyde for ejendomsmarkedet.

Morten Nielsen fra Nordicals fortalte om det fynske ejendomsmarked –  hvor kommer markedet fra, og hvor er det på vej hen? Efter et første halvår af 2022 med høj aktivitet på ejendomsmarkedet, er aktiviteten stilnet af, og der er pt. skabt større afstand mellem køber og sælger.

Til slut gav Kristian Rath fra PWC en update på aktuelle skatte- og regnskabsmæssige emner, relevante for ejendomsbranchen. Blandt temaerne var den mulige lagerbeskatning.

Ønsker du at høre mere om oplægget eller vide mere om det fynske ejendomsmarked?

Kontakt Morten Nielsen

Til top