Om 14 dage slår TUI dørene op til deres nye europæiske designkoncept i København

Tenant Representation fandt kontorlejemålet, der kunne indfri TUI’s ønske om en kreativ, inspirerende og innovativ arbejdsplads. Den globale rejseorganisation TUI har igangsat et stort europæisk indretnings- og forandringsprojekt, som skal implementeres på alle kontorer i Europa. Nordicals Tenant Representation greb bolden og gennemførte en komplet afdækning af kontorlejemarkedet i forbindelse med TUI’s søgen efter et nyt kontorlejemål i København, der kunne rumme den nye strategi.

Om 14 dage slår TUI dørene op til deres nye europæiske designkoncept i København

Citydomicilet Codanhus
Den 1. marts 2019 indvier TUI deres nye kontorlejemål, Citydomicilet Codanhus på Frederiksberg, som bliver deres kommende base i København. Med panoramaudsigt over Søerne, eksklusive fællesfaciliteter og kendt som Danmarks højeste kontorejendom kunne Codanhus indfri en række meget udspecificerede ønsker til indretningen, designet og materialevalget. Foruden en skarp designprofil var det en vigtig prioritet, at lejemålet havde nem adgang til offentlig transport, da mange af TUI’s medarbejdere dagligt benytter offentlig transport til og fra arbejde. Ønsket om at skabe fleksibilitet og transportmæssige lettelser for medarbejderne var derfor afgørende forhold, som Nordicals måtte tage højde for under udvælgelsen af egnede kontorlejemål.

Om forløbet fortæller Charlotte Sthaalros, Director og Head of Tenant Representation, i Nordicals blandt andet: ”Vi greb bolden og støttede os op af TUI’s meget veldefinerede designprofil og de vigtige ønsker om fleksibilitet og nærhed til offentlig transport. Det der gjorde det endelige udfald i den vellykkede proces var, at vi på et meget tidligt stadie kunne identificere TUI’s ønske om et fleksibelt kontorlejemål, som løbende kunne tilpasses deres behov og ikke omvendt. Her differentierede kontorkonceptet i Codanhus sig, idet ejendomsejeren Klövern var meget lydhør og udviste stor fleksibilitet over for TUI’s ønsker”.

Fra designmanual til kontorkoncept
Igennem hele TUI’s forandringsproces var der en tæt dialog mellem Nordicals og TUI’s repræsentant fra hovedkontoret i Stockholm. TUI deltog i besigtigelser af diverse lejemål for at tilgodese specifikke medarbejderhensyn og sikre opretholdelse af såvel strategiske som økonomiske betingelser.

Efter flere udvalgte besigtigelser blev lejemålet i Codanhus valgt og det svenske ejendomsselskab Klövern, der ejer ejendommen, blev inviteret til Stockholm, på TUI’s hovedkontor, for at få indblik i deres nye designkoncept. Med afsæt i TUI’s veldefinerede designmanual blev en større istandsættelse igangsat med et mål om at skabe et kreativt, inspirerende og innovativt grundlag for en ny og forbedret arbejdsplads.

Det tætte samarbejde mellem TUI, Nordicals og udlejer sikrede blandt andet, at TUI’s indretningsbehov og designprincipper blev implementeret under ombygningen, ligesom TUI’s arkitekt sammen med udlejer arbejdede målrettet for at skabe de mest optimale indretningsløsninger, hvor alle byggetekniske problematikker blev taget i betragtning.

”Det er inspirerende at arbejde sammen med to parter som TUI og Klövern, der begge har været opsatte på at nå i mål med det store og vellykkede forandringsprojekt, som nu har skaffet nye, kreative og innovative beboere til Codanhus” - afslutter Charlotte Sthaalros.

Til top