Voldsom vækst i Aalborg
Masser af studenter, et supersygehus, superbusser og målrettet indsats mod ejendomsinvestorer. Sådan lyder nogle af buddene, når byens borgmester og to projektudviklere skal forklare, hvorfor Aalborg har haft vækst i indbyggertallet i årevis og ligner én stor byggeplads.
Aalborg er ved at afslutte et omfattende hamskifte – eller byudvikling – fra klassisk industriby til moderne, stor by med masser af videnstunge virksomheder, masser af studerende, masser af byggeri og ikke mindst masser af tilflyttere. Siden 2010 er kommunens folketal vokset med cirka 2.000 personer hvert år, og ved indgangen til 2021 var indbyggertallet 219.500, mens byen har omtrent 45.000 studerende.
På Aalborg Rådhus er Thomas Kastrup-Larsen i gang med sit ottende år som borgmester og har tre overordnede bud på, hvorfor det er lykkedes at forvandle Aalborg og at tiltrække nye indbyggere i stort tal:
”For det første har det flyttet byen enormt, at Aalborg er blevet en uddannelsesby, især med universitetet, der er kåret som Europas bedste tekniske universitet. Vi har styrkepositioner inden for it, kommunikation og vedvarende energi. For det andet tiltrækker Aalborg mange virksomheder, fx bygger energikoncernen Norlys nyt domicil på Aalborg Havn. Endelig for det tredje tiltrækker vi mange ældre, som flytter hertil, blandt andet i kraft af Aalborgs mange kulturelle tilbud.”
Thomas Kastrup-Larsen vurderer, at væksten i indbyggertallet kan fortsætte ”mange år endnu”. ”Om ti år kan vi godt være 25.000-26.000 flere mennesker, ofte er tilflytning selvforstærkende,” påpeger borgmesteren, der sidder med et af landets mest solide socialdemokratiske flertal, men ofte har et stort set enigt byråd bag sig, når det gælder byudvikling.
Seneste artikler
Fra bane til bus
En af de store beslutninger blev truffet i 2015, da staten sagde nej til at støtte en planlagt letbane.
Da skuffelsen havde lagt sig, vedtog byrådet at etablere et højklasset bussystem, Bus Rapid Transit (BRT). Det er døbt Plusbus og ventes at åbne i 2023 med 22 stationer/perroner fordelt på en 12 km lang øst-vestgående strækning. Her kan 24 meter lange busser køre i egne baner og får forkørselsret i lyskrydsene.
Det vil styrke vores infrastruktur og få flere til at bruge kollektiv transport. Forhåbentlig kan vi snart gå i gang med at planlægge en nord-sydgående Plusbus-rute. Og selv om BRT er billigere i anlæg end letbane, så vil vi formentlig opnå samme ”skinneeffekt”, altså at investorer tør investere og bygge tæt på Plusbus-strækningerne, som ikke bare kan ændres, når først de er anlagt,” vurderer Thomas Kastrup-Larsen
Aalborgs førstemand fremhæver blandt de mange aktuelle og nyligt afsluttede projekter tre som særligt værdifulde for byen:
”Med Stigsbord Havnefront har vi indgået et samarbejde med PFA om at skabe en helt ny bydel ned til fjorden med 7.500 indbyggere, og vi bygger ny skole, nyt plejehjem og institutioner. Når det nye supersygehus åbner, bliver Sygehus Nord afviklet, og det giver mulighed for at skabe et unikt byområde med en meget central beliggenhed. Og så betød åbningen af den nye jernbane til lufthavnen (i december 2020, red.), at Aalborg Lufthavn har fået udvidet sit optageområde betydeligt. Fx tager det kun en time, fra man stiger på toget i Aarhus, til man står i vores lufthavn. Samtidig betyder det lettere adgang til et erhvervsområde, som både ligger tæt på lufthavn, tog og motorvej.”
Jagt på investorer
I Herning sidder Henrik Hoffmann som udviklingsdirektør i KPC, der både er projektudvikler og entreprenør. Han har klare bud på, hvorfor Aalborg har tiltrukket mange nye investorer.
”Historisk var Aalborg en lidt lukket by med lokale ejendomsinvestorer, lokale projektudviklere og lokale entreprenører. Men det har ændret sig meget. En del af forklaringen er, at pensionskasserne er blevet presset i København og Aarhus af udenlandske investorer, og derfor har de søgt længere ud i landet for at opnå det ønskede afkast. Det skyldes dog også et kæmpe salgsarbejde fra kommunen, som de senere år har været ude at prikke mange investorer på skulderen, fx på den store MIPIM-ejendomsmesse i Cannes.”
KPC har været aktiv i Aalborg i mere end 25 år, og Henrik Hoffmann forventer, at byen fortsætter med at udvikle sig.
”Supersygehuset sætter gang i meget, og Plusbussen bliver formentlig en lige så god løsning som et skinnebaseret projekt og kan sætte skub på yderligere udvikling. Det betyder også meget for omstillingen, at Aalborg har kunnet tiltrække mange vidensbaserede virksomheder.”
Satsning på studenter
Henrik Hoffmann dækker hele Vestdanmark for KPC, som årligt omsætter for cirka tre milliarder kroner. Den store aktivitet i Aalborg har gjort, at koncernen hér samarbejder med firmaet TN Udvikling, hvor den lokale direktør, Torben Nielsen, i årevis har fulgt byens udvikling:
”Det var klogt, da byrådet for efterhånden 20 år siden begyndte at satse på uddannelse, ikke mindst på universitetet og ved at bygge 5.000 ungdomsboliger. Det har betydet, at Aalborg tiltrækker mange unge, både fra resten af landet og fra udlandet. En stor del flytter selvfølgelig tilbage igen, men det lykkes at fastholde 17-20 procent, blandt andet fordi Aalborg har et stort udbud af boliger, som er til at betale.”
Han tilføjer, at de mange studerende og færdiguddannede har bidraget til at skabe et stærkt iværksættermiljø, som også skyldes NOVI (tidligere kendt som Nordjyllands Videnspark).
Blandt de talrige projekter, TN Udvikling og KPC har været involveret i, fremhæver Torben Nielsen Godsbanebyen, hvor der snart er bygget 110.000 kvadratmeter på et areal på 18 hektar – svarende til 25 fodboldbaner.
”Vi er ved at bygge det sidste, Brohuset på 10.000 kvadratmeter. Samlet er det lykkedes at skabe en bydel, som bliver meget grøn, når den står helt færdig i 2024. Her bliver i alt fire-fem hektar grønne arealer, blandt andet bliver Østerå fritlagt med naturlige, grønne omgivelser gennem kvarteret.”
Til top