Med Nordicals Foresight giver vi et 360° datadrevet perspektiv på markedet for erhvervsejendomme – nationalt og helt ned på lokalt byniveau i hele landet.
Vi yder full-service rådgivning inden for det kommercielle ejendomsmarked. Det gør vi med en dyb brancheviden og et bredt netværk af købere og lejere på tværs af landet.
Ejendommen er en yderst regulær kontorejendom, der er beliggende i Svendborg Centrum overfor banegården med få meter til gågadenettet og ca. 200 meter til Svendborg Havn.
Bygningen er en 5½ etages murstensejendom tagdækket med tegl.
Ejendommens stueetage er indrettet til butik, hvor der er en særdeles god facadedækning. Butikken råder endvidere over lokaler i kælderen.
Der er adgang til den øvrige del af bygningen via præsentabel trappeopgang, hvor der ligeledes er installeret elevator gående til 4. sal.
Bygningens 1. - 3. sal anvendes til revisionskontor, 4. og 5. sal anvendes af Svendborg Provsti og et shippingfirma.
Der er flot udsigt udover Svendborg Havn og havneområderne fra bygningens 3 øverste etager.
På 4. sal er der udgang til tagterrasse.
Lejeforhold - ejendommen er i øjeblikket i sin helhed udlejet til Deloitte, der har fremlejet de etager, de ikke selv har haft behov for. Dette lejeforhold er gældende til den 31.12.2018, hvor Deloitte kan opsige lejemålet med 6 måneders varsel. Deloitte har dog udtrykt ønske om at fraflytte lokalerne, hvorfor der i nærværende salgsopstilling er taget udgangspunkt i at deres lokaler på et tidspunkt bliver ledige og at de øvrige lejere fortsætter deres lejemål.
Ejendommen kan naturligvis fortsat anvendes erhvervsmæssigt, men der skønnes også mulighed for at opdele ejendommen i ejerlejligheder og evt. konvertere disse til boligformål.