Kongevejen 47
3480 Fredensborg

Sagsnr. 12-8059

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

967 m²

24.626 m²

D

Præsentabel ejendom med utallige anvendelsesmuligheder

I befinder jer lige syd for Fredensborg, hvor det nordsjællandske landskab folder sig ud med åbne marker. Her er nærmere bestemt tale om en adresse på Kongevejen, hvor de naturskønne omgivelser kombineres med nem adgang til de omkringliggende byer. Ved nummer 47 bydes I velkommen af en stor ejendom, som præsenterer sig flot fra inderst til yderst. I kan eksempelvis købe denne ejendom med henblik på at etablere et bosted eller et plejehjem, hvilket kræver godkendelse til beboelse, eller til etablering af mindre virksomhed eller kontor, for både inde og ude lever rammerne op til disse formål.

Ejendommen står med hvidpudsede facader og mørke sadeltage, og indendøre fordeler de mange kvadratmeter sig på halvandet plan. Førstesalen rummer utallige lokaler, som varierer i størrelse. Det er derfor muligt enten at indrette værelser eller kontorer, mens de større lokaler er oplagte som møde- eller fællesrum. Derudover finder I et badeværelse på denne etage. Overalt er her hvide vægge og lofter samt pæne gulve, hvilket udmønter sig i en god rumfornemmelse - og denne stil fortsætter i stueplanet. Som det gjorde sig gældende ovenpå, finder I også her en lang række lokaler med en masse indretningsmuligheder. Dertil kommer et toilet, et badeværelse og et køkken. Stueplanet fuldendes af en flot glaskarnap med panoramaudsigt over ejendommens omgivelser. Herude er der anlagt en stor fliseterrasse, og der er rig mulighed for at gå ture på de grønne plæner samt gode betingelser for rekreative aktiviteter.

Ejendommen indrammes af høje træer, så den ligger dejligt ugeneret i landskabet. Dette kombineres som sagt med kort vej til Fredensborg, så det er samtidig nemt at få glæde af byens mange goder. På under ti minutter er der desuden tilkørsel til motorvejen, som bringer jer videre ud i verden.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Jakob Mygind

jmy@nordicals.dk

+4541400030

Askvang 4, st., 3400 Hillerød

+4570230047

3400@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top