Wegeners Have, Holbæk
4300 Holbæk

Sagsnr. 12822248

Ejendomstype

Grund

94.811 m²

Kontantpris

Årlig driftsudgift

59.500.000 kr.

83.161 kr.

Fantastisk beliggende projektgrund til rækkehuse

Med absolut attraktiv beliggenhed i Holbæks østlige udkant og grænsende op til fredede arealer med åbne marker, skov og flot udsigt til Holbæk fjord er ejendommen "Wegenersminde" under udvikling til nyt attraktivt boligområde. Her er du nær åbne marker, skov, fjorden, lystbådehavn, golfbane og alle byens faciliteter.

Holbæk er en by i rivende udvikling, og har gennem mange år oplevet en massiv bosætning, både fra børnefamilier og fra seniorsegmentet, hvilket dels skyldes byens geografiske placering med god infrastruktur, fantastisk natur, samt at byen har mange kulturelle tilbud, havnemiljø, gode sportsfaciliteter, og masser af indkøbsmuligheder.

Grunden er lokalplanlagt ved Lokalplan 3.26, og ejer har stået for opførelse og salg af områdets vestlige del, hvor alle boliger er solgt på projektstadiet, og alle er taget i brug.
Enkelte boliger er allerede gensolgt, med god fortjeneste for sælgerne, og der vurderes fortsat et stort behov for boliger i god kvalitet og med denne gode beliggenhed.

De fire resterende byggefelter A, C.1, C.2 og C.4 giver alle gode muligheder for udsigt fra boligerne, enten til fjorden, til skoven eller til områdets rekreative arealer med sø o.l.

Delområde A er jf. lokalplanen med mulighed for at opføre hotel-/konference- og wellnesscenter eller lignende, med minimum 3.000 m² og maksimalt 5.400 m². Køber vil formentlig kunne "konvertere" denne anvendelse til andre muligheder - herunder boligformål - men dette vil kræve et tillæg til eksisterende lokalplan. Ejendommen udbydes med mulighed for, køb med eller uden delområde A.

Delområde C.1 må anvendes til række- eller klyngehuse i mindre grupper i 2 etager, og herfra vil der være flot udsigt ned over områdets store sø. I delområde C.2 er det ligeledes anvendelse som 2-etages række- eller klyngehuse, og herfra er der dels udsigt over områdets rekreative område med sø, dels over åbne marker mod skov. I delområde C.4 må bebyggelse opføres i op til 3 etager, og fra dette byggefelts høje beliggenhed er der en flot udsigt over Holbæk fjord mod Tuse Næs, og fra de øverste etager vil der være mulighed for udsigt ind over Holbæk by og havneområde m.v.

Grunden er forberedt med arkæologiske undersøgelser, ligesom der er foretaget geotekniske undersøgelse med diverse boreprøver, der viser at der kan bygges med almindelig fundering.

Moms:
Køber er gjort nøje opmærksom på, at ejendommen sælges som ubebygget areal og at købesummen bliver tillagt moms.

Byggemodning:
Køber bærer samtlige omkostninger i forbindelse med byggemodning og tilslutningsafgifter af grunden, herunder til el-, vand- og varmeforsyning m.v.

Udstykning:
Jvf. Lokalplan 3.26 §4.1: Ejendomme kan kun udstykkes med et grundareal svarende til sokkelaftrykket + eventuelle terrasser på terræn og forarealer mod ankomstvej. Resterende areal til veje, stier og rekreative områder overdrages til områdets grundejerforening.

Jordbundsforhold:
Køber overtager grunden som den er og forefindes. Sælger har gennemført arkæologiske- og geologiske undersøgelser, og disse rapporter indgår i bilagssættet.

Såfremt køber herudover ønsker egne undersøgelser/boreprøver, kan disse udføres efter nærmere aftale, og for købers regning. Grave-/borehuller reetableres af køber.

Læs mere

Vil du vide mere?

Søren Mosbæk

smk@nordicals.dk

+45 2033 7733

Allehelgensgade 8 , 4000 Roskilde

+4546352292

4000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top