Spændende, unik og højloftet forretning i flere niveauer med god eksponering
På én af Amagers mest levende og charmerende gader findes denne højloftede forretning i en fin brugerejendom. Den tilbyder dig mange muligheder for at lave et godt erhverv - eller eventuelt, med foreningens eller kommunens tilladelse, kan du se ind i muligheden for at omdanne arealerne til bolig.
Altså kan de højloftede arealer både ses i sammenhæng som butik, en mindre café eller muligvis boligarealer. Din forretning kommer til at ligge i forskellige niveauer, hvilket er med til at skabe en dynamisk, spændende planløsning at begå sig i; gennem tiden er den nemlig udvidet ved at inddrage to boligenheder. Hjørnebeliggenheden giver et godt lysindfald, hvor høje vinduespartier samtidig giver et godt ind- og udsyn. Selv om der er mange gode detaljer at bemærke, såsom de detaljerede lofter, så fremstår forretningen brugt, og den er derfor til dig, der tør omforme og lægge kræfter i en mere moderne indretning. Med flere disponible rum, kontor, køkken samt toilet i ældre stand, kan du på en fremvisning få en fornemmelse af, hvad der vil gøre din forretning bedst.
Ligesom de store vinduespartier naturligt tiltrækker fra gaden, så er der helt generelt gode adgangsforhold fra gaden med godt fortovsstykke lige ude foran. Parkeringsmulighederne finder du lige ved Woltersgade, og i det hele taget fremstår ejendommen fra 1901 og dens facade nydeligt indbydende.
Det er en glimrende beliggenhed på altid travle Holmbladsgade, der gemmer på adskillige kaffebarer, nichebutikker og små supermarkeder. Bare 400 meter mod vest ligger Amagerbrogade, og med fem minutters gang til metroen og Amager Centret har du alt og mere til lige ved hånden. Som et sidste plus stopper bussen ikke 100 meter fra hoveddøren.