Projektejendom i Sengeløse - plads til fem byggegrunde!
Velkommen til i Sengeløse, hvor denne projektejendom er placeret. På ejendommen er der lige nu placeret en lagerbygning, der indeholder masser af opbevaringsplads, kontorer og toiletfaciliteter. Den nuværende ejendom skal nedrives for at gøre plads til fem byggegrunde til boliger. Lokalplan foreligger.
De fem boliggrunde kommer til at være beliggende i Sengeløse, hvor der er et hyggeligt lokalsamfund. I området er der alt til børnefamilien, og der kan i flæng nævnes Sengeløse skole, SFO og flere daginstitutioner indenfor få hundrede meter. Det bugner med fritidsaktiviteter i området, hvor Sengeløse Idrætsanlæg lægger op til aktivitet med flere gymnastikhold, dans, badminton og fodbold.
Sengeløse bærer generelt præg af, at der er en masse lokale ildsjæle, der arbejder for at fremme foreningslivet, og byen har også både egen avis og lokalradio. Der er altså gode muligheder for at engagere sig i ens omgivelser, ligemeget om man lægger vægt på det sportslige, det kulturelle eller det festlige. De mange grønne områder i og omkring Sengeløse skal selvfølgelig også nævnes, hvor der er gode muligheder for at kridte løbeskoene og få pulsen op eller blot nyde en hyggelig gåtur med hunden.
Sengeløses placering kun fem kilometer fra Høje Taastrup gør det nemt at komme ind mod masser af indkøbsmuligheder, IKEA og flere kulturtilbud. Fra Høje Taastrup er der S-togslinjer mod København samt regionaltog mod både øst og vest. Nærheden til motorvejene gør det også nemt at komme hurtigt mod resten af landet med små 30 minutter til hovedstaden.
Der er allerede bygget tre villaer på nabogrundene, så kontakt os hellere i dag end i morgen for at høre mere om mulighederne. Vel mødt!