Fredensborg Kongevej 57
2980 Kokkedal

Sagsnr. 12-9750

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.749 m²

4.236 m²

D, E

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

11.500.000 kr.

6.575 kr.

104.057 kr.

59 kr.

Fleksibel domicil- og lagerejendom i Kokkedal

På Fredensborg Kongevej 57 i Kokkedal udbydes en markant og funktionel brugerejendom med et samlet bygningsareal på 1.749 m² fordelt på to bygninger. Ejendommen er beliggende på en 4.236 m² stor grund og har tidligere huset Erik Sørensen Vin, hvilket tydeligt afspejles i den praktiske indretning med omfattende lagerfaciliteter, kontor- og administrationsarealer samt gode disponible arealer til opbevaring.

Ejendommen udgør en oplagt mulighed for en virksomhed, der ønsker at samle administration, lager, distribution og den daglige drift på én adresse. Kombinationen af store regulære lagerarealer og præsentable kontorfaciliteter gør ejendommen anvendelig til en lang række erhvervsformål.

Lagerdelen består af store, åbne haller med god loftshøjde, ovenlys og gode muligheder for effektiv reol- og palleopbevaring. Arealerne har en regulær udformning, gode interne adgangsforhold og portadgang, hvilket understøtter en effektiv varehåndtering og intern logistik. Hertil kommer yderligere lager- og disponible arealer, herunder kælderarealer, som giver gode muligheder for supplerende opbevaring.

Kontor- og administrationsdelen fremstår lys og præsentabel med karakteristiske, store vinduespartier, som sikrer et godt naturligt lysindfald. Indretningen omfatter både større åbne rum, separate kontorer, mødefaciliteter samt køkken- og personaleforhold. De større lokaler kan efter behov anvendes til eksempelvis kontor, showroom, møde- og undervisningsfaciliteter eller kundemodtagelse.

Ejendommen er opført i henholdsvis 1939 og 1986 og rummer en interessant kombination af oprindelig industriel arkitektur og senere tilbyggede lagerfaciliteter. De høje vinduespartier og den karakterfulde hovedbygning giver ejendommen et særpræget udtryk, mens lagerbygningerne bidrager med den funktionalitet, der efterspørges af en moderne lager- og distributionsvirksomhed.

Udvendigt råder ejendommen over gode adgangs- og parkeringsforhold samt arealer til varelevering og manøvrering. Den forholdsvis store grund giver samtidig en god afstand omkring bygningerne og understøtter ejendommens anvendelse som selvstændigt domicil.

Samlet set er Fredensborg Kongevej 57 en sjældent udbudt brugerejendom, der kombinerer store og funktionelle lagerarealer med præsentable kontor- og administrationsfaciliteter. Ejendommen henvender sig særligt til virksomheder med behov for en fleksibel kombination af lager, logistik, kontor og showroom samt ønsket om at etablere sig i egen ejendom med gode rammer for den fremtidige drift.

Læs mere

Vil du vide mere?

Lignende ejendomme

Til top