Ellehammersvej 6B
3000 Helsingør

Sagsnr. 12-8534

Ejendomstype

Etageareal

Grund

582 m²

1.754 m²

Mulighedsrig erhvervsejendom med god planløsning

I Helsingør har vi nu en ejendom til offentligt udbud, der med sin fornuftige planløsning og gode loftshøjde er den perfekte lagerbygning. Ejendommen byder selvfølgelig også på andre muligheder, og den har en god beliggenhed tæt på Kongevejen, så stedet er nemt at komme til.

Primært indeholder ejendommen to store lagerlokaler, hvoraf det ene er udstyret med en port, mens det andet har dobbeltdøre, der kan fungere som en ekstra indgang. I et hjørne er der etableret et disponibelt rum, som bl.a. kan anvendes som kantine, og dertil består ejendommen af en afdeling med entré, kontorer, disponible rum, toiletfaciliteter og et badeværelse. Planløsningen byder altså på mange gode muligheder, der ikke kun begrænser stedets anvendelsesmuligheder til lager, og med en let opdatering får man her nogle præsentable lokaler til erhverv.

Ejendommen befinder sig på en lukket vej, og der er gode parkeringsmuligheder foran bygningen. Stedet vil ikke kun være nemt at finde for de lokale, men også for kunder der kommer langvejs fra, da man her er ganske tæt på Kongevejen, der senere i sit forløb bliver til motorvejen mod København. Den offentlige transport i området består af busforbindelser; fra adressen er der cirka 230 meter til det nærmeste stoppested, og på den måde er det også nemt at tilgå ejendommen, hvis man ikke er i bil.

BUDVILKÅR

Ejendommen udbydes efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse § 68 og Bekendtgørelse nr. 396 af den 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Budfrist onsdag d. 08.03.2023 kl. 12.00.

Henvendelse om udbudsvilkår rettes til Nordicals Nordsjælland A/S.

Købstilbud skal være skriftlige, uden forbehold og angive et fast beløb. Budgiver skal i sit købstilbud også indlevere en skriftlig redegørelse for, hvordan budgiver vil tilvejebringe den hensigtsmæssige trafikale løsning, der sikrer vejadgang til Klostermosevej 102, 3000 Helsingør. Købstilbud skal afgives på den af Nordicals Nordsjælland A/S udarbejdede købsaftale og afleveres i receptionen i en lukket kuvert sammen med behørig billedlegitimation til Helsingør Rådhus, Stengade 59, 3000 Helsingør, mrk. "Ellehammersvej 6B, 3000 Helsingør". Såfremt den af Nordicals Nordsjælland A/S udarbejdede købsaftale ikke afleveres i udfyldt stand, kommer budgivers købstilbud ikke i betragtning.

Købstilbud skal fra købers side være gældende til byrådets behandling af sagen d. 27.03.2023. Budgiver bliver orienteret d. 28.03.2023.

Kommunen forbeholder sig ret til at sælge til den tilbudsgiver, hvis købstilbud ud fra en samlet vurdering er bedst i overensstemmelse med Helsingør Kommunes ønsker. I den forbindelse vil det, foruden pris, bliver vægtet, hvorvidt tilbudsgiver har mulighed for at bidrage (ved delvist mageskifte eller på anden vis) til en hensigtsmæssig trafikal løsning, så der skabes en trafikmæssig sikker vejadgang til ejendommen Klostermosevej 102, 3000 Helsingør.

Sælger, Helsingør Kommune, forbeholder sig ret til at vælge mellem de indkomne købstilbud eller forkaste dem alle. Helsingør Kommune forbeholder sig endvidere ret til at tage alle indkomne bud i betragtning, også selvom de modtages efter den angivne budfrist.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Christoffer Hendrich

chr@nordicals.dk

+4561603979

Askvang 4, st., 3400 Hillerød

+4570230047

3400@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top