Centralt og velholdt erhverv i hjertet af Helsinge
Ejendommen her på Vestergade 1 sikrer jer en sublim hjørnebeliggenhed i det centrale Helsinge lige på tippen til Østergades gågademiljø - med god synlighed til begge sider fra de store vinduespartier.
Med sådan en placering følger helt automatisk en succesfuld forretning, hvad end jeres ambitioner er at åbne Helsinges nye mæglerbutik, en hyggelig specialforretning eller måske et privat kontorlandskab til jeres virksomhed.
Her får I et par dejlige, store, lyse og åbne lokaler med frit udsyn til den grønne park og sø til den ene side og den travle gågade til den anden side. Der er god mulighed for, at I kan udnytte vinduernes fulde potentiale med flotte udstillingerne og skiltning, så menneskevrimlen ikke kan undgå at bemærke jeres ankomst til adressen.
Erhvervet udgøres af 90 veldisponerede kvadratmeter i ejendommens stueetage bestående af en lys entré med adgang til enhedens badeværelse med toilet. Dernæst går turen ind i det største kontor- eller butikslokale, som erhvervet har at vise frem. Et flot og velholdt rum, som åbner for mange anvendelsesmuligheder. Herfra kan I yderligere tilgå to kontorlokaler, som giver mulighed for at skabe opdeling, etablere et professionelt mødelokale, indrette et hyggeligt personalerum tik frokostpausen, oprette et lager eller noget helt femte.
Den attraktive butik udbydes til leje - og I skal være hurtige for at få fingre i de mange kvaliteter, som både lokalerne og beliggenheden har at byde på.