Nu udbydes projektgrund midt i Helsinge. Her er gåafstand til Helsinge bymidte med alle hverdagsfaciliteter og Helsinge Station med togforbindelse til Hillerød.
Ejendommen består af matr.nr. 1 ms, Helsinge by, Helsinge med et grundareal på 3.168 m2. Arealet er i dag bebygget med et par bygninger, som anvendes til lager og garage.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 512.12 samt tillæg nr. 17. Her fremgår det bl.a., at der er mulighed for at opføre 4-5 fritliggende enfamiliehuse på små grunde. Boligerne kan opføres som en fortættet række af huse i ét plan langs bagsiden af Helsinge Hallerne. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 40%.