Gydevej 17 og del af 15
3230 Græsted

Sagsnr. 12-8278

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

2.991 m²

25.125 m²

C, D

Projektejendom i trygt villakvarter til opførelse af boliger

Et projektområde bestående af Gydevej 17 og en del af Gydevej 15 er nu klar til at komme i offentligt udbud. I dag står ejendommen tom og er tidligere anvendt som dagtilbud, men planen er, at den omdannes til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse i maks. 2 etager og med en bebyggelsesprocent på 40.

Selve grunden ligger i et dejligt og trygt villakvarter, og vejadgang til hele projektområdet sker ad Gydevej 17, hvorfra ejendommen folder sig ud - og i alt er der hele 25.722 kvadratmeter at gøre godt med. Den grænser op til åbne marker, så der på matriklen hersker en skøn følelse af rummelighed som det perfekte sted til opførelse af beboelse. Projektets realiseringer forudsætter udarbejdelse af ny lokalplan, hvilket vil sige, at et salg betinges af lokalplansvedtagelse. Denne lokalplan skal udarbejdes i et samarbejde mellem køber og Gribskov Kommune, så alle interesser varetages.

Når det hele er sat i værk og boligerne står klar, bydes nye beboere velkommen til Esbønderup. Dette hyggelige landsbymiljø har praktisk talt alt det, børnefamilier efterspørger, for der er både børnehave lige om hjørne, kort afstand til buslinjer og Rema1000, mens Tingbakkeskolen tilbyder undervisning til 0.-6. klassetrin. De, der flytter til Esbønderup, vægter naturen højt. Byen ligger nemlig i toppen af Gribskov, Danmarks største skov, der må siges at være perfekt til udflugter med hund, børn eller løbesko. Generelt er Nordsjælland kendt for sine naturvidder, der tilmed tæller Esrum Sø og kyststrækningen mod nord.

Infrastrukturen er særdeles glimrende. Grisen stopper i nabobyen Saltrup 2 km fra grunden, og flere hovedveje løber i området, så man hurtigt kommer til større byer som Græsted, Helsinge, Hillerød og Helsingør - for ikke at glemme centrum af København, der kan nås på under en time i bil.

Budvilkår

Ejendommene udbydes på pris alene med en vejledende pris på 900 kr. pr. byggeretsmeter.

Ejendommene udbydes efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse § 68 og Bekendtgørelse nr. 799 af den 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Købstilbud skal afgives på dansk og med beløbsangivelsen i danske kroner ekskl. og inkl. moms (DKK)

Købstilbuddet med tilhørende kort projektbeskrivelse, dokumentation for budgivers likviditet og tidsplan skal sendes i både papirform og i elektronisk form på en USB-stik eller tilsvarende. Materialet skal sendes i en lukket kuvert/emballage som mærkes:

"Fortroligt" og "Udbud af Gydevej, 3230 Græsted" til: Nordicals Nordsjælland A/S, Helsingørsgade 21, 2., 3400 Hillerød

Tilbuddet skal være Nordicals Nordsjælland A/S i hænde senest mandag d. 21.09.2020 kl. 12.00 og er gældende i 12 uger fra budfristen.

Kun tilbud der afgives på nærværende købsaftale i fuldt udfyldt stand og med vedlagt kort projektbeskrivelse, dokumentation for budgivers likviditet og tidsplan, vil blive taget i betragtning.

Det påhviler tilbudsgiver at sikre sig, at tilbuddet er kommet rettidigt frem til Nordicals Nordsjælland A/S. Hvis der ønskes kvittering for modtagelsen kan dette ske ved, at tilbudsgiver skriver sin mailadresse på kuverten/emballagen.

Indkomne tilbud er i henhold til bekendtgørelsens § 4 fortrolige, indtil salg har fundet sted. Salg har fundet sted, når både køber og sælger har underskrevet købsaftalen.

Gribskov kommune og Helsingør kommune forbeholder sig ret til, ud fra varetagelse af en saglig kommunal interesse, at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste dem alle.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Christoffer Hendrich

chr@nordicals.dk

+4561603979

Askvang 4, st., 3400 Hillerød

+4570230047

3400@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top