På Lille Lyngbyvej 35B i Meløse udbydes nyopførte lagerlejemål med gode adgangsforhold og en funktionel indretning, velegnet til lager.
Lejemålene fremstår som moderne og isolerede enheder med god loftshøjde og solide betongulve, hvilket giver fleksible anvendelsesmuligheder for både erhvervsdrivende og virksomheder med behov for lagerplads. Hver enhed har egen automatisk port med både kodetastatur og fjernbetjening, hvilket sikrer nem og fleksibel adgang til lejemålet.
Foran portene er der etableret asfalterede arealer, og ejendommen er indrettet med rampeadgang, der gør det muligt for større lastbiler at tilgå området.
Hvert lejemål er udstyret med egen eltavle med både 4 x 230 V og 2 x 420 V installationer. Der er installeret automatisk tænd/sluk af belysning samt udendørsbelysning ved enhederne. Af hensyn til sikkerheden er der desuden opsat brandslukker i alle rum.
Ejendommen er beliggende blot ca. 400 meter fra Amtsvejen, hvilket giver hurtig adgang til det overordnede vejnet og gode logistiske forhold.