Går du med en iværksætter i maven, eller ønsker du at flytte dit eksisterende erhverv til et af de smukkeste og bedst beliggende lokaler i hele Nordsjælland? Så har vi et fremragende bud på en ejendom her. Kajgaden 2 toner smukt frem på 1. kajplads på Hundested havn og kysser nærmest vandkanten med sin forreste del. På den velkendte havn i Hundested med mange tusinde unikke besøgende gæster om året, ligger denne smukke matgrå bygning, der sammen med de mange andre spændende butikker tiltrækker sig naturligt meget opmærksomhed grundet sin størrelse, beliggenhed og smukke materialevalg.
Med sit gennemgående matgrå look udvendigt opnår bygningen en stilistisk helhed og enkelthed, som vidner om æstetik og kvalitet hele vejen rundt. Bygningen indeholder 325 kvadratmeter i et plan og rummer derfor utallige muligheder for at indrette og udnytte pladsen, som man vil.
Der findes stort dørparti mod vandet samt massevis af vinduer, der leverer et fabelagtigt lys til stedet. Fra langt de fleste steder får man udsigt til kaj og havn og en allestedsnærværende fornemmelse af den maritime stemning på havnen. Erhvervsejendommen består af stort showroom. Stort lækkert spisekøkken. Badeværelse. Ydermere høre der til ejendommen et depot, kontor, værksted samt lager.
Overalt på matriklens kvadratmeter er det kun fantasien, der sætter grænser for udfoldelsesmulighederne om man ønsker at opdele lokalet eller bibeholde det store rum. Overalt er der højt til loftet samt et lyst og venligt materialevalg, der stemmer godt overens med omgivelserne.
Med denne beliggenhed bliver man en del af den rå natur, som bygningen befinder sig midt i. Havets brusen, mågernes skrig, skibsmasternes taktfaste melodier, bølgernes skvulp mod de små både og solens blødgørende stråler er en uforglemmelig del af denne matrikels essens.
Hundested havn er i rivende udvikling, hvor nye restauranter, butikker med lokalt håndværk og små værksteder skyder op og bidrager til det blomstrende havneliv. Her er et leben uden lige både om foråret, sommeren og tidligt efterår, hvor turister og lokale nyder læskende drikke på kajen, besøger de autentiske butikker og indtager en frisk fiskefrikadelle med det helt rette tilbehør som afrunding på den perfekte dag ved vandet. Uden for sæsonen er der også fint liv i gaderne omkring Hundested havn og by, og nye lejemål vokser frem som en del af den succeshistorie, Hundested er. Havnen er flere gange kåret som årets havn, og man mærker tydeligt hvorfor. Stemningen her er lokal og hyggelig, og samtidig har havnen kant og udsyn mod verden. Den vidner om en fortid som aldeles aktiv fiskerihavn, hvorfra meget fiskeeksport foregik. Hundested er stadig en fiskerihavn, blot er der ekspanderet med andre former for erhverv, der giver byen og havnen det lille ekstra, som gør den så attraktiv og særlig. Dette fortæller om en by i stadig udvikling, hvor der både er besøgende og lokale nok til at udvide og samtidig fortsætte den opadgående kurve.
I forlængelse af havnen ligger den populære sandstrand Trekanten, som er en af Nordsjællands bedste badestrande. Hver sommer valfarter massevis af badegæster til stranden og nyder Kattegats klare havvand, de farverige kitesurfere og udsigten til Skansen samt de smukke skrænter, der danner rammen om stranden. Hele året rundt er der udflugter til det berømte Knud Rasmussens Hus på Skansen, og ofte søger disse turister ned i byen bagefter for at fordøje de smukke naturoplevelser i selskab med en sildemad, en lækker latte eller en slendretur rundt i det hyggelige havnemiljø. Der kommer dermed besøgende på havnen hele året rundt.
Hvis man vil være med på bølgen, er denne erhvervsejendom en oplagt mulighed. Her er alle betingelser for at skabe et nyt sted til stede, og samtidig får man et kundegrundlag forærende, fordi der i forvejen er mange aktive erhvervsdrivende samt turister i byen. Kontakt os endelig for at opleve denne perle af en ejendom så tæt på vandkant og overdådige naturoplevelser som overhovedet muligt.