Frydenborgvej 27D, st. th.
3400 Hillerød

Sagsnr. 12-9138

Ejendomstype

Etageareal

54 m²

Hyggeligt kontor til leje med godt naboskab lige nord for Hillerød

Det er et flot og godt lokale, som nu kan fungere som et fremragende kontor for din virksomhed. Der er tale om et åbent rum i stueetagen i en pæn og velfungerende ejendom, hvor naboskabet blomstrer - alt dette i charmerende omgivelser nær både Hillerød by, det brede vejnet og de omkringliggende skove.

Man bliver mødt af et stort, lyst og luftigt rum med rå, lysegrå vægge, der matcher gulvet. Dertil kommer de tykke bjælker, der giver et fedt look til det ellers minimalistiske rum - det er let at indrette med borde, skabe og stilfuldt interiør. Måske kaffemaskinen skal stå i en af de dybe, buede nicher?

Lokalet er lige til at rykke virksomheden ind i, og direkte fra kontoret er der adgang til den store parkeringsplads. Der er masser af p-pladser, og i forlængelse heraf er der grønne arealer, hvor frokosten med fordel kan holdes i sommerhalvåret: Der er nemlig borde-bænke-sæt, og der er ganske fredeligt.

På trods af at her er rart og roligt, så er det faktisk meget let at komme til og fra arbejde. Det tager et par minutter at køre på vejnettet, der hurtigt forgrener sig mod både vest, øst og syd: I bil tager det godt fem minutter at køre til Hillerød, mens man kan komme helt til København K på 35 minutter, og til Frederikssund tager det 25 minutter. Meget kortere er der selvfølgelig til Hillerøds bymidte; der er bare 3,5 kilometer derned, hvilket kan oversættes til en cykeltur på godt ti minutter. Afslutningsvis kan man cykle til Slotspavillonen Station på fem minutter, og herfra går Gribskovbanen bl.a. mod Hillerød og mod Helsinge.

Kunne du og din virksomhed være her?

Læs mere

Denne ejendom er udlejet

Vil du vide mere?

Claus Bro

cbr@nordicals.dk

+4540336326

Askvang 4, st., 3400 Hillerød

+4570230047

3400@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top