Butik til leje med beliggenhed på Hillerøds gågade
I dag slår vi dørene op for et butikslokale med lidt af en beliggenhed. Vi befinder os på Helsingørsgade, Hillerøds gågade, hvor massevis af potentielle kunder lægger vejen forbi hver eneste dag. Placeringen er så at sige helt i top, og selve lokalet er fuldt af muligheder.
Mulighederne byder sig til allerede fra start: lokalet kan nemlig tilgås fra to indgange, en fra selve Helsingørsgade og en fra Østergade ved byens parkeringshus, så du kommer til at høre hjemme lige i smørhullet. Til begge sider er der naturligvis facadevinduer fra væg-til-væg og gulv-til-loft, så du har et gennemgående lysindfald i det store hovedlokale, der står i en rigtig pæn stand. Endnu et butikslokale ligger tilstødende med endnu en indgang fra Østergade, og ydermere fører en charmerende spindeltrappe ned i det store kælderrum, der er perfekt som lager og til personale.
Og du behøver dig ikke engang at begrænse dig til at udstille i de regulære lokaler. Foran butikken er der nemlig god mulighed for at stille tøjstativer, skilte eller andet godt, der lokker kunder til at kigge nærmere på dit udvalg af varer, når de slentrer ned ad gågaden og er klar til at blive fristede.
Som sagt er der tale om en helt unik lokation. Naboerne tæller alt fra en velassorteret Irma, et bageri og en chokoladebutik til flere mode- og interiørforretninger, som hver især er med til at gøre Helsingørsgades kundegruppe bred og mangfoldig. Her er samtidig kort afstand til Frederiksborg Slot med den tilhørende sø og slotshave, der er nogle af byens mest særlige attraktioner, ligesom der er gåafstand til kulturlivet, stationen og alle hverdagens fornødenheder.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os med det samme og hør nærmere.