Rummelig og flot vedligeholdt brugerejendom i Hillerøds industrikvarter
Helt centralt i Hillerøds bedste industrikvarter udbydes denne rummelige og flot vedligeholdte brugerejendom til jer, der ønsker en god ejendom til fremtidens kontorløsning. Alternativt kan ejendommen handles som investeringsejendom og udlejes til klinik, kontor eller undervisningsformål. Det forventes at der kan opnås en leje på 900-1000 kr. pr. m2 eks drift og moms. Kælderen byder på pæne og højloftede lokaler som kan udlejes til 400-500 kr. pr. m2. Ved en fuld udlejning vil der ved ovenstående lejepriser kunne opnås et afkast i nærheden af 9%
De talrige kvadratmeter kommer med en praktisk planløsning af både kontorlokaler, en fælles kantine og pæne toiletter. Der er altså i den grad styr på faciliteterne; og med så gode lokaler i forskellige størrelser og udformninger, henvender det sig til en bred vifte af fremtidige lejere. Der er mulighed for at have både åbne kontorrum, hvor fælles sparring, idéudvikling og administration kan foregå i de indbydende lokaler, samtidig med at de mindre og mere lukkede arealer er gode til private møder i mindre teams. Ejendommen egner sig tilmed til undervisningsbrug til forskellige typer af skoler. Der er taget hånd om praktikken i form af både den rummelige kantine og toiletter på hver etage; og så sørger den fælles overdækkede terrasse for et hyggeligt indspark, når solens stråler melder deres ankomst.
Bygningen er både flot vedligeholdt og løbende moderniseret, og den placerer sig på en veldisponeret matrikel med fine faciliteter. Et af de helt store plusser må helt klart siges at være de gode parkeringsmuligheder, som gør det både nemt og bekvemt for lejere og eventuelle besøgende at komme til ejendommen.
I køber jer som nævnt ind i en del af Hillerøds attraktive industrimiljø med nem adgang til både bylivet og den omkringliggende natur. Der er kort vej til offentlig transport, og mod øst løber motorvejsnettet med hurtige forbindelser til København, som kan nås på lige knap en halv time.