Investeringsejendom med topplacering i Hillerød Centrum
Er du på udkig efter en sikker investering, så er du havnet det helt rigtig sted - nemlig på Solvej 8, en central beliggenhed i Hillerød, hvor denne ejendom nu udbydes til salg.
Vi befinder os centralt i Hillerød, på en rolig og charmerende villavej, som ligger ugeneret tilbagetrukket, men alligevel i gåafstand til byens stemningsfyldte gågade, Slotsarkaderne og Torvet, der alt sammen lokker med gode butikker, spisesteder og hyggelige cafeer. Imens danner Frederiksberg Slot med Slotssøen og Slotshaven centrum for det stemningsfyldte miljø og det fineste baggrundsbillede for byens liv. Hillerød byder endvidere på den skønneste natur og så er der s-togsforbindelser direkte til København, hvilket gør byen super attraktiv.
Her, i hjertet af Nordsjælland, står denne ejendom fra 1936 og råder og fem boliglejemål. Byggeåret er der dog ikke meget at spore af, for både ejendommen og lejlighederne er istandsatte og moderniserede, så de fremtræder nutidige og indbydende. Ejendommen står med nyere vinduer og isolering, og tilbyder endvidere gode fællesfaciliteter såsom vaskekælder og en dejlig, grøn gårdhave, som beboerne har fri brugsret til.
En sikker investering med den helt rigtige beliggenhed - det er det, der venter dig her.