Butikslejemål til detailhandel/dagligvarehandel centralt beliggende i Fredensborg. Bliv nabo til Netto, Aldi, Fredensborg Bycenter og Fitness World.
Butik udlejes der tidligere har været anvendt af Føtex til dagligvarerbutik. Lyst og venligst salgslokale med direkte adgang fra Torvet gennem præsentabelt indgangsparti. Lejemålet har direkte adgang til stor parkeringskælder både via intern trappe og elevator. Kundetoiletter i forlængelse af salgslokalet.
Lagerdelen er beliggende bagerst i bygningen med ca. 4 meter til loftet. Fra lageret er der adgang til 3 store køle- og fryserum, kantine/personalerum, dame- og herreomklædning med badefaciliteter samt personalefaciliteter. Herudover findes der 3 mindre kontorer.
Der er gode parkeringsforhold i området og afstanden til både gågadenettet og indfaldsveje kan nås på få minutter.