På Havremarken 3 og 5 udbydes nu en spændende erhvervsejendom bestående af tre selvstændige bygninger, som alle står ledige til overtagelse fra oktober, når den nuværende ejer fraflytter.
Ejendommen rummer en bred vifte af anvendelsesmuligheder og henvender sig til virksomheder med behov for både administration, lager og produktion. De tre bygninger byder bl.a. på et præsentabelt indgangsparti, kontorfaciliteter, møderum, kantine, højloftet lager, vareelevator samt specialindrettede produktionslokaler.
Alle bygninger er udstyret med aircondition og varmepumper, som anvendes i supplement til den eksisterende gasopvarmning. I produktionsdelen på Havremarken 5 findes desuden kalorifere-varmeblæser, der sikrer en effektiv opvarmning af de større arealer.
Ejendommen er fordelt på to matrikler og udgør samlet 3.002 m² grundareal. Der er også mulighed for at fjerne de eksisterende bygninger og opføre nyt, moderne erhvervsbyggeri - enten som en samlet enhed eller i et opdelt koncept, afhængigt af virksomhedens behov.
Uanset om du søger funktionelle produktions- og lagerfaciliteter eller overvejer en udviklingsmulighed i et veldrevet erhvervsområde, er Havremarken 3 og 5 et oplagt valg. Området er velbeliggende i Farum med gode adgangsforhold og et stærkt lokalt erhvervsmiljø.
Ejendommen ligger helt ideelt og er placeret i gåafstand fra S-tog og kun få minutters kørsel fra motorvej.