Restaurant- takeaway eller butiks-lokaler helt centralt i Frederikssund
Som genbo til Frederikssunds indkøbscenter, Sillebroen, og desuden stationen skal du se på nogle helt centrale lokaler i en brugerejendom, som du kan tage i brug som både butik, restaurant eller takeaway.
Der er rigtigt fine muligheder for at skabe din helt egen tone og stil i de veldrejede arealer, som Jernbanegade 39A tilbyder alt efter dit erhvervs koncept. Arealerne fordeler sig i en hestesko med to indgangspartier, der begge leder ind i de to store, åbne rum, der bindes sammen på midten. Hvad end du overvejer spisepladser eller tøjstativer, bordudstillinger og deslige, så giver den lysfyldte planløsning altså mulighed for lidt af hvert. Som det hele står nu, får du ydermere vask- og køkkenfaciliteter samt to toiletter og enkelte disponible rum, og så er udgangspunktet hvidt, enkelt og således lige til at gå til.
Ejendommen trænger til en kærlig hånd, men ellers præsenterer den sig sådan set ret charmerende ude fra vejen med et hyggeligt arkitektonisk udtryk. Det allerbedste er imidlertid de store vinduespartier, som du får langs hele den nord- og vestvendte facade. Det skaber både et godt lysindfald og et godt kig ind i din forretning.
Og der kommer mange kig ind på sådan en beliggenhed, for du placerer dig lige ved krydset mellem Jernbanegade og Ågade. Med Sillebroen som genbo vil du opleve et løbende flow af mennesker, og adkomsten via Frederikssund Station også lige ovre på den anden side af vejen gør i det hele taget beliggenheden lettilgængelig, og så er det i samme ombæring altid muligt at finde en parkeringsplads.