Oplagt investeringsejendom med udlejet bolig og to velholdte udbygninger
Har du en 6. sans for at få øje på den gode forretning? Så vil du meget muligt drages mod Frydensbergvej 31. Her præsenteres du for en oplagt investeringsejendom med mange gode faciliteter og en central beliggenhed, der gør sig bemærket i og udenfor byen.
Ejendommen er blandet bolig/erhverv, og denne investering får den bedst tænkelige opstart, da boligen allerede er udlejet. Boligen er super velholdt og består af gæstetoilet og badeværelse med brus, tre regulære værelser samt kombineret køkken/stue/alrum med udgang til haven.
Udenfor på den store grund starter det gode udlejningspotentiale for alvor med to velholdte bygninger, der oplagt kan anvendes som lager/værksted. Begge udbygninger er udstyret med flere rum og porte, hvilket gør det nemt at fragte reservedele udefra og ind, og den store vendeplads med granitskærver tilgodeser mange køretøjer, hvad end der køres i bil med anhængertræk eller varevognen kommer med friske forsyninger. Udbygningerne har tidligere været anvendt af et VVS-firma, men der er faktisk ikke et håndværksmæssigt fag, der ikke vil kunne finde sig til rette her. Måske ser vi et skilt for det lokale malerfirma eller mekanikeren næste gang? Mulighederne er i hvert fald mange.
Denne investeringsejendom placerer sig centralt i Stenløse, hvilket betyder, at stedet er nemt at komme til og fra for de lokale - men også for de ansatte. De trafikale forhold er i top med busforbindelser langs Dam Agre og Frederikssundsvej, og der er kun 1,3 kilometer til Stenløse Station med retning mod Frederikssund og Klampenborg. I nærheden af stationen ligger Egedal Centret med butiksliv og gode indkøbsforhold, og et bycenter så tæt på ejendommen sikrer en høj kundestrøm i området.