På Hersegade 7B, kl., udbydes nu en erhvervsejerlejlighed med en attraktiv og synlig placering i hjertet af Roskilde. Hersegade fungerer som en naturlig forbindelse mellem Roskilde Station og Algade - byens centrale gågade - hvilket sikrer en høj grad af synlighed og gennemstrømning.
Lejemålet er i dag udlejet til en frisørsalon og fremstår præsentabelt og velindrettet med direkte adgang fra gaden. Lokalet egner sig godt til detail eller serviceerhverv og er en del af en veldrevet ejerforening.
Med sin centrale placering og eksisterende lejer tilbyder ejendommen en oplagt mulighed for dig, der søger en investering med løbende afkast og et attraktivt bymiljø som ramme.