Pæn og isoleret stålhal opført på landejendom og beliggende i område tæt på Roskilde centrum og kun 2 minutter fra Holbæk-motorvejen.
Hallen er på 695 m², og med gode til- og frakørselsforhold, så tung trafik kan komme nemt til bygningerne. Beliggenheden er i landzone på en landbrugsejendom, således at der er mulighed for kunder i lejemålet.
Højloftet lagerhal, hvor der er indgang via dobbeltdøre i begge ender af ejendommen, samt adgang via to store porte (+4 meter højde). Hallen er isoleret og kan opvarmes af kalorifere varme via oliefyr. Der er el og vand i hallen, ligesom der er etableret et interimistisk toilet.
Der er p.t. etableret en mindre og isoleret kontorenhed på ca. 16 m² i hallen, som kan overtages af ny lejer.
Loftshøjde:
- Kip: 6,7 meter. - Lavest: 4,9 meter.
Nuværende lejer er ude af lejemålet senest den 30. september 2021, så lejestart kan tidligst være 1. oktober 2021.
Kontakt medvirkende mægler for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.