Den tidligere børnehave beliggende på Lorentzensvej i Ejby udbydes hermed til salg.
Området er et fuldt udbygget parcelhuskvarter beliggende i gå-afstand fra byens hyggelige havn, og den meget flotte natur omkring byen med masser af åbne marker, skov og fjord. I byen er dagligvareforretning, skole og daginstitutioner. Ejby er beliggende i Hornsherred mellem Holbæk, Roskilde og Frederikssund.
Grunden er på 2.500 m² og udlagt som et stort rekreativt område med terrasser, legeområder m.v., og er indhegnet hele vejen rundt.
Ejendommen er opført i 1974 i murede facader og med built-up tag med tagpap, og med et samlet areal på 360 m². Ejendommen har fra start været opført til brug for daginstitution/børnehave.
Sælger er den "Selvejende Institution Rollingen I/S", og det bemærkes, at der ved salg af ejendommen muligvis vil blive tinglyst en servitut om, at der ikke fremadrettet kan drives daginstitution/børnehave på ejendommen.
En mulighed er at tænke ejendommen konverteret til et tæt/lav boligprojekt, der formentlig vil omfatte nedrivning af eksisterende bygning. Ud fra gældende kommuneplanramme 2.B1 er området udlagt til boligområde med 30% bebyggelse ved åben/lav, og 35% ved tæt/lav. Dette giver mulighed for rækkehusbebyggelse op til 875 m².
Kontakt medvirkende ejendomsmægler for yderligere oplysninger, og for aftale om fremvisning.