Boligudlejningsejendom konverteret fra erhverv til bolig
Velbeliggende investeringsejendom i hjertet af Glumsø. Det er Kommunens tidligere rådhus, som nu er omdannet til en attraktiv boligudlejningsejendom.
Ejendommen på Realskolevej 5 fremstår som en markant og historisk bygning, oprindeligt opført i 1920 og gennemgribende konverteret fra erhverv til bolig i 2009. Den tidligere rådhusbygning er i dag indrettet med 16 boliglejemål, som er opdelt i 13 ejerlejligheder.
Ejendommen har et samlet boligareal på 1.586m². Lejlighederne varierer i størrelse fra 77 m² til 140 m² og fremstår generelt i god stand med løbende vedligeholdelse. De fleste lejligheder, 11 lejligheder, er beliggende i stueplan, og er dermed handicapvenlige, de fleste med egen indgang.
Grundarealet er i alt 4.579 m², der er gode parkeringsforhold, og kort afstand til offentlig transport, indkøb og skole. Glumsø er en stationsby med direkte forbindelse til København H og Odense.
Da ejendommen er konverteret i 2009 fra erhverv til bolig, sker huslejefastsættelsen efter fri husleje, og dermed er udlejer ikke underlagt reglerne om omkostningsbestemt leje trods ejendommens størrelse.
Alt i alt en god investeringsejendom med historisk lav tomgang og gode genudlejningsmuligheder.