Dette velbeliggende lejemål, centralt placeret i Slagelse bymidte, er ideelt til klinik eller kontorbrug.
Lokalerne fremstår præsentable og indbydende med masser af naturligt lys, der strømmer ind gennem de store vinduer og giver et dejligt kig til Sct. Mikkels Kirke.
Lejemålet er opdelt i fem kontorer af varierende størrelse, hvilket giver fleksible muligheder for indretning alt efter behov. Der er desuden en frokoststue samt et badeværelse. Gulvbelægningen i rengøringsvenlig vinyl sikrer både funktionalitet og et pænt udtryk.
Mulighed for at tilleje en p-plads.
Alt i alt tilbyder dette lejemål en attraktiv beliggenhed, rummelige faciliteter og gode arbejdsforhold i et centralt og tilgængeligt område.