For Kalundborg Kommune udbydes i henhold til "indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af d. 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme"
Kommunen forbeholder sig ret til frit at vælge mellem indkomne tilbud og til at forkaste samtlige tilbud, herunder efterfølgende at optage forhandling med en eller flere af tilbudsgiverne.
Ejendommen består af 3 bygningsdele hvor de 2 er garagebygninger.
Hovedbygningen, der senest har været benyttet af den kommunale børne-tandpleje, er indrettet til klinik med behandlingsrum, reception, persona-lefaciliteter m.v. i stueplan medens 1. salen er indrettet med to selvstæn-dige og udlejede beboelseslejemål. Begge lejligheder har eget bad og køkken.
I stueplan forefindes der udover den nævnte tidligere klinik et mindre erhvervsareal med egen indgang og indeholder entré, toilet, mindre køkken og fælleslokale. Lokalet har senest været benyttet af spejderforening.
Garagebygningerne bærer præg af at de har stået uberørt hen i nogen tid, træværk trænger til vedligeholdelse og nogle steder udskiftning. I den røde garagebygning er der monteret en aluminiumsport samtældre skydeport.
Ejendommen er oplagt til investoren der vil udvikle flere boligenheder på ejendommen, idet der jf. lokalplanen er mulighed for at indrette op til 6 boligenheder på ejendommen - naturligvis kræver dette behørig bygge ansøgning.
Vejledende kontantpris kr. 900.000,-.
Overtagelsesdag: 1. maj 2017
Der er i salgsmaterialet ikke taget hensyn til driftsudgifter. Der henvises til bilagspakke.
Tilbudsfrist: Tilbud afleveres i lukket kuvert - mærket "Tilbud - Østergade 2, Kr. Helsinge, 4281 Gørlev" til Nybolig Erhverv Jørgen Klode, Nygade 6, 1., 4200 Slagelse, senest onsdag, den 5. april 2017 kl.12.00. Det bemærkes, at der ikke vil være mulighed for at overvære åbningen af de afgivne bud