Meget flot og spændende herskabelig ejendom med stor udlejet erhvervsdel, og med en virkelig pragtfuld ugeneret parklignende have.
Ejendommen er løbende blevet moderniseret og fremtræder pænt vedligeholdt. Opvarmning sker med fjernvarme.
Indeholder i boligdelen flot entre, mellemgang med trappe til 1. salen, og nedgang til mindre kælder med teknik, meget stort og flot køkken-alrum med stjernehimmel og udgang til stor fliseterrasse, bryggers med mulighed for installation af vaskemaskine og tørretumbler, kontor/værelse, badeværelse, stor stue med stuklofter og mulighed for evt. opdeling, og første salen med badeværelse, 4 værelser, og trappe op til hems/værelse på 2. sal.
Til boligen er der carport og yderligere en parkeringsplads, samt udhus.
Erhvervsdelen er udlejet til tandlægeklinik med opsigelsesvarsel på 24 måneder - dog tidligst fra den 1. september 2026. Lejen reguleres i forhold til udviklingen i nettoprisindekset.