Velbeliggende ejendom med mange muligheder - offentligt udbud
For sælger udbydes ejendom til salg på vilkår i henhold til cirkulære nr. 7, af 25.01.2010, om salg af statens faste ejendomme.
Budfrist: Fredag den 29.11.2024, kl. 12:00.
Ejendommen er aktuelt en skolebygning, der gennem en årrække har været anvendt til gymnasial uddannelse.
Bygningerne består af lette konstruktioner og omfatter sammenbyggede undervisningslokaler samt store, åbne fællesrum. Ejendommen er veldisponeret som undervisningsinstitution og blev oprindeligt opført i 1972 med en senere udvidelse i 1994.
Ejendommen kan evt. fortsat anvendes til undervisningsformål eller eventuelt omdannes til boligbebyggelse, kontorer, klinikker eller lignende formål i fremtiden. Interesserede købere opfordres til at kontakte kommunen for at afklare det ønskede fremtidige anvendelsesformål.
Fremvisning kan aftales med Nordicals Sjælland P/S, hvor der også kan rekvireres yderligere udbudsmateriale vedrørende ejendommen.