Ejendom bestående af to matrikler, hvoraf den ene er en ubebygget sommerhusgrund, mens hovedmatriklen er bebygget med en ca. 20 år gammel erhvervsbygning, velegnet til restaurant- og cafeformål, men også til butik m.v.
Beliggende i stort sommerhusområde og direkte til Rørvigvej, der er hovedlandevej mellem Nykøbing Sj. og Rørvig, og således med stor synlighed og nem adgang, hvilket til den erhvervsmæssige anvendelse er en fordel. Der er tillige etableret god kundeparkering.
Hovedbygningen er opført i 2005 på grunden fra en tidligere bygning, og er derfor BBR-mæssigt registreret som oprindeligt opført i 1966. Opført i en rigtig "Rørvig-sommerhus-stil". Indeholder stort butikslokale med bar, industrikøkken, samt et virkelig hyggeligt orangeri med pejs, og udgang til en spændende grund med gamle træer og gode opholdsområder.
Herudover en bygning opført i 2005 med toiletter til både kunder og personale, depotrum m.v., samt et mindre sommerhus uden vand/afløb.
Den tomme grund ligger i forlængelse, og tilsammen giver det yderligere muligheder for bebyggelse til erhvervsmæssig brug, eller evt. salg af grunden til sommerhusbebyggelse.
Kontakt medvirkende erhvervsmægler for yderligere oplysninger, og aftale om fremvisning.