Erhvervsgrunde v/ Ymersvej syd for Egedesvej
4600 Køge

Sagsnr. 50824197

Ejendomstype

Grund

209.294 m²

Årlig driftsudgift

0 kr.

OFFENTLIGT UDBUD FOR KØGE KOMMUNE - BUDFRIST FREDAG D. 04.04.2025 KL. 12:00

Offentligt udbud
For Køge Kommune udbydes 4 byggefelter v/ Ymersvej syd for Egedesvej til salg på vilkår i henhold til lovbekendtgørelse om offentligt ud-bud ved salg af Kommunens henholdsvis Regionens faste ejendomme nr. 396 af 03.03.2021.

-----

Udbud af 4 byggefelter
Køge Kommune ønsker med salg og projektudvikling af byggeretter i de 4 byggefelter at få tiltrukket erhvervsvirksomheder indenfor flere mulige anvendelsesformål.

Beliggende indenfor Lokalplanens delområde 1:

- Byggefelt C bestående af grund på 86.970 m².
- Byggefelt D2 bestående af grund på 38.959 m².

Beliggende indenfor delområde 2 (mulighed for en erhvervspark med enheder på maks. 4.500 etagemeter):

- Byggefelt A bestående af grund på 31.164 m².
- Byggefelt B bestående af grund på 52.201 m².

Byggefelterne ønskes udviklet til en anvendelse, der af Køge Kommune anerkendes som "moderne produktionserhverv".

Se definition af "moderne produktionserhverv" i bilag til udbudsmaterialet.

Tilbudsgivere forventes at beskrive den påtænkte erhvervsanvendelse, produktionsaktivitet samt antallet og kategorien af arbejdspladser, som projektet forventes at medføre.

Der tilbydes indgåelse af:

- (i) en eller flere ubetingede købsaftale(r), eller
- (ii) en eller flere betingede købsaftale(r) i tilfælde, hvor der tilbydes moderne produktionserhverv, idet købsaftalen kan være betinget i en afgrænset periode med henblik på dialog og forhandling, hvor projektudvikler i en aktiv markedsdialog og sammen med Køge Kommune kan få tilvejebragt et udviklingsprojekt. De(n) betingede købsaftale(r) er således betinget fra Køge Kommunes side i en periode på maksimalt 6-12 måneder med henblik på at klarlægge potentialet for den planlagte anvendelse. Hvis køber ikke efter den betingede periode kan eller ønsker at fastholde projektet til brug for moderne produktionserhverv, kan Køge Kommune vælge om købsaftalen skal falde bort eller om købsaftalen ønskes fastholdt til brug for købers øvrige lovlige anvendelse indenfor lokalplanens anvendelsesbestemmelser samt servitutter (byggepligt mv). Det bemærkes til ovenstående, at den betingede købsaftale alene er betinget for Køge Kommune. Betingelsen i forhold til køber henviser til den tilbudte anvendelse til moderne produktionserhverv, idet køber ellers skal anvende ejendommen indenfor lokalplanens anvendelsesbestemmelser, hvis Køge Kommune vælger at fastholde købsaftalen.

Køge Kommune prioriterer tilbud og projektforslag der tilbyder et ubetinget salg.

Ved tilbuddet bydes ind med en fast pris pr. m² grundareal. Ved tilbud i form af en betinget købsaftale indekseres den del af købesummen med almindelig nettoprisindeksering fra tidspunktet for indgåelse af den betingede købsaftale og indtil restkøbesummen erlægges i forbindelse med overtagelsesdagen.

-----

Købesum
Prisforventning med anvendelsesformål efter lokalplanen, herunder lager- og logistik med videre:

- Byggefelt A : Kr. 1.200 pr. m² grundareal ekskl. moms.
- Byggefelt B : Kr. 1.300 pr. m² grundareal ekskl. moms.
- Byggefelt C : Kr. 1.300 pr. m² grundareal ekskl. moms.
- Byggefelt D2 : Kr. 1.200 pr. m² grundareal ekskl. moms.

Pristilbud opgøres både som en samlet sum pr. byggefelt (ekskl. moms), og oplyst pris pr. m² grundareal.

Ved tilbuddet bydes ind med en fast pris pr. m² grundareal.

Ved tilbud i form af en betinget købsaftale indekseres den resterende del af købesummen (udover de 25 % sikkerhedsstillelse, hvis denne stilles kontant) med almindelig nettoprisindeksering fra tidspunktet for indgåelse af den betingede købsaftale og indtil restkøbesummen erlægges i forbindelse med overtagelsesdagen.

-----

Moms
Salget af byggefelterne vil være omfattet af momspligt for så vidt angår 100%.

Købesummen er ekskl. moms og den momspligtige købesum tillægges moms, der betales af tilbudsgiver ud over den aftalte købesum (erlægges samtidig med købesummen).

-----

Tilbudsfrist, tilbudsgivning og evaluering af tilbud
Fristen for indlevering af tilbud er senest:

- Fredag den 4. april 2025 kl. 12:00

Tilbudsgiver skal indsende et tilbud om enten indgåelse af (i) en ubetinget købsaftale med en projektbeskrivelse for det givne byggefelt eller (ii) en betinget købsaftale med en foreløbig projektbeskrivelse for det givne byggefelt.

Ønsker tilbudsgiver at byde på flere byggefelter, skal der indleveres tilbud på indgåelse af en købsaftale pr. byggefelt.

Tilbud fremsendes via mail til følgende:

- Projektchef Johan Leo v/ Køge Kommune (Mail: johan.leo@koege.dk og grundsalg@koege.dk)

samt til:

- Kenneth Hansen v/ Nordicals Sjælland P/S (Mail: kth@nordicals.dk)

Tilbudsgiver bedes oplyse, hvor mange byggefelter, der bydes på samt hvorvidt bud de enkelte byggefelter er afhængige af hinanden og eventuelt i hvilket omfang.

Køge Kommune er som kommende sælger berettiget til sagligt at vælge mellem de modtagne tilbud og eventuelt forkaste dem alle.

Byrådet kan acceptere et tilbud uanset, at det pågældende bud ikke indeholder den højeste pris, såfremt der hermed varetages en saglig kommunal interesse. Køge Kommunes "udbudsnotat" angiver i afsnit 4.3. sådanne saglige kommunale interesser, der vil blive tillagt vægt under vurderingen af de indkomne tilbud og projektbeskrivelser.

Vilkår beskrevet i Køge Kommunes "udbudsnotat" er et supplement til udbudsmaterialet samt udkast til ubetinget og betinget købsaftale. Køge Kommunes "udbudsnotat" er en integreret del af udbudsmaterialet, hvor den underskrevne købsaftale (inklusive bilag) tillægges forrang.

-----

Vedståelsesfrist m.v.
Tilbudsgiver skal vedstå og være bundet af sit tilbud om indgåelse af en eller flere købsaftale(r) i minimum 8 uger fra tilbudsfristens udløb.

Køge Kommunen er som sælger berettiget til eventuelt at forkaste alle tilbud.

Accept af tilbud sker via Byrådets godkendelse.

Ansvarsfraskrivelse - myndighed
Byggefelterne overdrages som de er og forefindes, og som beset af tilbudsgiver. Tilbudsgiver opfordres til at undersøge de(n) relevante byggefelt(er) indenfor tilbudsfristen.

Køge Kommune er som sælger uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav mht. fremtid benyttelse, herunder også om der kan gives myndighedsgodkendelse til tilbudsgivers projekt. Tilbudsgiver skal derfor selv indhente alle nødvendige myndighedstilladelser til den påtænkte anvendelse. Ansvarsfraskrivelsen gælder således også for så vidt angår eventuelle begrænsninger i anvendelsen af byggefelterne som følge af planforhold, forsinkelse af landskabsvold (støjvold) samt eventuelle krav til risikomyndighederne mv. Specifikt og helt særligt gældende krav fremgår af punkterne 2.1, 2.5, 2.6. og 2.7 i Køge Kommunes "udbudsnotat".

Det bemærkes, at Køge Kommune som myndighed (myndighedsrollen) ikke kan garantere, at de nødvendige kommunale myndighedstilladelser kan opnås. Kommunen erklærer i sin egenskab af sælger (ejerrollen) at være indstillet på aktivt at medvirke til at opnå de nødvendige tilladelser - inden for rammerne af tilbudsgivers projektbeskrivelse. Tilbudsgiver skal tåle begrundede afvigelser fra sin projektbeskrivelse.

-----

Spørgsmål
Tilbudsgiver kan stille skriftlige spørgsmål vedrørende udbudsvilkår, udbudsproces, lokalplan, evaluering og den efterfølgende myndighedsbehandling.

Spørgsmål vil blive besvaret og udsendt til samtlige tilbudsgivere i anonymiseret form. Faktuelle oplysninger kan blive besvaret enkeltvis og direkte.

Spørgsmål kan rettes til:

- Projektchef Johan Leo v/ Køge Kommune (Tlf.: 2362 2289 / mail: johan.leo@koege.dk)

samt til:

- Kenneth Hansen v/ Nordicals Sjælland P/S (Tlf.: Til 5131 9690 / mail: kth@nordicals.dk)

Spørgsmål modtaget kort tid inden tilbudsfristen kan ikke forventes besvaret.

For nærmere oplysninger omkring nærværende udbud i sin helhed henvises til Køge Kommunes "udbudsnotat" og øvrigt bilagsmateriale, der kan rekvireres ved henvendelse til Nordicals Sjælland P/S.

Læs mere

Vil du vide mere?

Kenneth Hansen

kth@nordicals.dk

+45 5131 9690

Allehelgensgade 8 , 4000 Roskilde

+4546352292

4000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top