Højloftet butikslokale i "Den Hvide By" i Køge udlejes nu til pladskrævende butiksformål.
Lejemålet er beliggende med egen indgang via vindfang i større ejendom hvor naboerne er Maxi Zoo og Ahlsell. Butikken er indrettet, som et åbent lokale med en loftshøjde på ca. 5 meter. Der er ovenlysvinduer i butikslokalet, som giver et godt dagligt lysindfald ind i butikken.
Der er etableret særskilt toilet til kunder, mens der ligeledes er et toilet til personale.
Bag lejemålet er der et lager, som evt. kan inddrages til butikken. Her er lavet en stor repos for bedre udnyttelse af lageret. Lageret har ligeledes stor rulleport ud til egen indhegnet varegård på asfalteret areal. Herudover er der køkken, kontor mv.
I 2023 har hele lejemålet fået nyt LED belysning.
Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.
God mulighed for synlig skiltning mod Københavnsvej.