Offentligt udbud for Køge Kommune Køge Kommune udbyder erhvervsgrunde ved Foldagervej, Lille Skensved.
Udbuddet har fokus på virksomheder, der har behov for relativt små grundstørrelser på ca. 4.000 m², mens enkelte grunde er større.
Der sælges én grund pr. tilbudsgiver.
Arealerne må jf. lokalplanen anvendes til erhvervsformål i form af produktions- og lagervirksomhed samt mindre industri- og håndværksvirksomhed. Kontorlokaler kan kun etableres til administration af virksomheden på den pågældende ejendom.
-----
Købstilbud Købstilbud modtages løbende, dog kræver et salg godkendelse af Køge Byråd.
Køge Kommune kan kontaktes ved spørgsmål om evt. frist for modtagelse af købstilbud til behandling på førstkommende byrådsmøde (kontaktoplysninger fremgår nedenfor).
Der henvises til Køge Kommunes FAKTABLAD for specifikke mindstepriser for de enkelte erhvervsgrunde.
Køber forestår og bekoster selv al byggemodning inkl. en andel af stamvejen Foldagervej iht. fordelingstal og alle forsyningsledninger frem til grunden. Øvrige forpligtelser og udgifter i forbindelse med erhvervelsen fremgår af Køge Kommunes FAKTABLAD.
Købstilbud skal være skriftlige og fremsendes via mail til grundsalg@koege.dk. Udover oplysninger om tilbudsgiver, skal tilbud indeholde en beskrivelse af det påtænkte byggeprojekt, tilbudsgivers branche, antal medarbejdere mv.
-----
Spørgsmål og øvrige henvendelser Køge Kommunes FAKTABLAD kan indhentes via formularen "Hent prospekt" og der henvises endvidere til Køge Kommunes hjemmeside for yderligere oplysninger.
Spørgsmål til udbuddet kan i øvrigt rettes til Projektchef Johan Leo v/ Køge Kommune på mail til johan.leo@koege.dk eller pr. tlf. 2362 2289.