Ejendommen er beliggende på trafikeret indfaldsvej til Næstved - meget synlig og med gode profileringsmuligheder for ny lejer. Gode tilkørselsforhold direkte via lysreguleret kryds. Ejendommen er opført i 2012 - oprindelig som KIWI Dagligvareforretning. Er i år 2017/2018 blevet tilbygget med mere lager og omdannet til butik for Sanistål A/S som har været seneste lejer.
Stort flisebelagt P-område foran bygningen samt flere parkeringspladser bagved ejendommen til f.eks. de ansatte.
Selve lejemålet består af et stort butiksareal med indgang i den ene ende. I den anden ende af butikken er der et mindre kontor afsnit med køkken og toilet samt yderligere et toilet med baderum. Fra butikken er der direkte adgang til lageret hvor der også er portadgang fra parkeringspladsen.
Lejemålet fremstår stort set indflytningsklart og overtagelse kan aftales nærmere.
Kontakt Nordicals Næstved for yderligere dialog omkring lejemålets mange muligheder og aftale om besigtigelse.