Ejendommen indeholder 2 erhvervslejemål og 3 boliglejemål, der alle er udlejet. Det er gode stabile lejere, hvoraf flere har været lejer i bygningen i flere år. Det gælder især de to erhvervslejere, som er en ejendomsmægler og en låsesmed.
Ejendommen fremstår i hvid pudset facade med røde teglsten på taget. Ejendommen er meget velholdt både ude- og indvendigt.
Lejlighederne er lyse og pæne og har historisk set været nemme at genudleje, hvilket betyder ingen tomgang.
Bag ejendommen er der parkeringsplads og Vordingborg Station ligger i gåafstand, det samme gælder for indkøbsmuligheder.