Ejendommen på Guldbergsvej 17, 5000 Odense C, er en velholdt boliginvesteringsejendom, der består af tre boligenheder. Ejendommen er opført i klassiske materialer og fremstår generelt i god stand.
Lejlighederne fremstår i varierende stand, dog generelt i god og vedligeholdt stand - løbende fornyet af sælger. Alle er med eget køkken og badeværelse samt 3 opholdsrum, fordelt som enten stuer og eller værelser. Lejligheden i stueplan har direkte adgang til haven - og tillige særskilt rettighed til haven alene. Lejlighederne på 1. og 2. sal har egne altaner.
Bygningen har ydervægge af mursten og tagdækning af tegl. Det samlede boligareal udgør 253 m², fordelt på tre etager.
Ejendommen er beliggende i et attraktivt område i Odense C, tæt på både indkøbsmuligheder, offentlig transport og grønne områder.
Området omkring Guldbergsvej er kendt for sin gode infrastruktur og nærhed til både skoler og daginstitutioner.
Garagen på ejendommen er i dag udlejet til lejer af stueetagen.
En rigtig velbeliggende og arkitektonisk flot ejendom, roligt beliggende - dog særdeles centralt med nem adgang til letbanen såvel som ringvejene omkring Odense.