Ejendommen er yderst velbeliggende i den meget centrale del af Odense C på hjørnet af Nedergade/Paaskestræde. Bygningen omfatter butik/lager i kælderen, nydelig frisørsalon samt 6 boliger i varierende størrelse fra 50 - 130 m2.
Der er portadgang til gården således, at skidtspande kan køres ud. Naboen har lov til at køre sine spande ud af porten. Haven, som er i meget beskeden størrelse, er beplantet med små bede i flisebelægningen og der er cykeloverdækning. Haven passes af lejerne.
Facaden mod gaden, taget og kvistene fremstår i pæn stand. Der er 2 opgange med linoleumsgulve i alm. stand. Selve boligerne er meget forskellige. 2 - 3 nye køkkener, badeværelse typisk med venyl og enkelte badeværelser med fliser på væggene. Lejligheden i Paaskestræde 2B, 2. sal har fritlagte banespær. Der er gode moderniserings muligheder i flere af boligerne. Lejlighederne Paaskestræde 2A, 1. og 2A, 2. har egen vaskemaskine. De øvrige 4 lejere betaler til vaskemaskine i kælderen med fast beløb pr. måned. Vand/kloak er incl. i huslejen.
Der hører 2 P-pladser til ejendommen (indkørsel ved Nedergade 9). Der betales i fællesskab til vedligeholdelse af p-pladsen.