Pjentedamsgade 27 og 27B er en klassisk boligudlejningsejendom opført i 1911 af bygherre entreprenør Østlund, med arkitekt P.C. Monberg som arkitekt. Ejendommen er opført med mansardtag, granitsokkel mv. Taget består af naturskiffer med undertag af tagpap, og blev skiftet i 2016 på forhuset og i 2020 på baghuset.
Ejendommen blev gennemgribende renoveret i 1988/1989 hvor bagtrappen blev nedlagt, så der kunne etableres badeværelser med støbt gulv med gulvvarme og mulighed for at have egen vaskemaskine, nye køkkener, nye vinduer, delvis ny el samt vvs., dørtelefon. Ligeledes blev brugsvandsinstallationen udskiftet for ca. 15 år siden til rustfri stål. Renoveringen er bekostet privat, derfor ikke finansieret med byfornyelses midler.
Der er 3 oprindelige lejemål tilbage som kører omk. leje, de resterende lejemål udlejes til det lejedes værdi, hvorfor vi vurderer der fortsat er e stort lejepotentiale i ejendommen, flere lejemål kan reguleres iht. Nettoprisindeks.
Flere af lejlighederne har fået udskiftet køkkener samt nye vinduer (træ /alu) med lydglas. Der er 7 lejligheder i forhuset på 83 m2 som er 4-værelses lejligheder, bestående af 2 stuer mod gaden, centralentre, køkken, badeværelse, lille værelse og soveværelse mod gården, de fleste lejligheder med stuk samt nogle med høje paneler i spisestuen.
Ejendommen har en attraktiv placering med kort afstand til gågademiljø, offentlig transport og rekreative områder.
Afslutningsvis er der uudnyttet loft på begge ejendomme, hvilket kan give mulighed for fremtidig udvikling.