Yderst præsentabelt erhvervslejemål i Promenadebyen
Beliggende ud til Odense Havn og med udsigt til Nordatlantisk hus, udbydes her yderst præsentabelt erhvervslejemål med flere anvendelsesmuligheder.
Lejemålet udgør i alt 155 m² og har senest været anvendt til kontorbrug, men vil også være særdeles velegnet til b.la. butik, showroom eller alternativ café.
Den forreste del af lejemålet fremstår med dobbelt loftshøjde og med gulv til loft vinduesfacade i lejemålets fulde bredde, som dermed giver et fantastisk lysindfald, mens der i den bagerste del af lejemålet er lavet en repos, indrettet med tekøkken samt et kontor/mødelokale.
Lokalerne fremtræder yderst præsentable med lyst betongulv, hvide vægge delvist beklædt med akustikpaneler samt med hvide systemlofter med indbygget spotbelysning samt med nedhængte pendlere.
For yderligere information eller dialog om mulighederne, kontakt Nordicals Fyn.